Forfaldsdato
Forfaldsdatoen i forbindelse med en faktura er den dato, hvor fakturaen forfalder til betaling – altså den dato, hvor en virksomhed/kreditor senest ønsker betaling for sit krav.
Hvad er en forfaldsdato?
Forfaldsdatoen i forbindelse med en betaling er den dato, hvor en udstedt faktura eller andet pengekrav forfalder til betaling eller indfrielse. Det er med andre ord den dato, hvor du som virksomhed og kreditor senest ønsker betaling for dine leverede produkter eller ydelser.
En virksomhed i Danmark har som udgangspunkt fri mulighed for at fastsætte sin egen kreditpolitik og dermed sine betalingsbetingelser. Virksomheden må selv bestemme, om en kunde skal betale, når varen eller ydelsen leveres, eller om der fastsættes en betalingsfrist, der eksempelvis ligger 10 eller 100 dage ude i fremtiden.
En virksomhed, der yder forholdsvis lang betalingsfrist og dermed kredit, har en iboende risiko for, at beløbet ikke betales eller ikke betales rettidigt.
En kreditor kan som udgangspunkt ikke forvente at have pengene på sin bankkonto på selve forfaldsdatoen, så længe debitor overfører beløbet på forfaldsdatoen. Hvis debitor og kreditor ikke har samme bank, vil beløbet ofte ikke fremgå på kreditors konto før 1-2 hverdage efter overførslen. På trods heraf er betalingsfristen og dermed forfaldsdatoen overholdt retmæssigt.
Kunden har grundlæggende overholdt sin forpligtelse til betalingen, såfremt kunden har foretaget betalingen på den angivne forfaldsdato (eller før).
Forfaldsdato som et konkurrenceparameter
Visse brancher, industrier og kunder kan møde din virksomhed med krav til forfaldsdagen – allerede ved tilbudsgivningen. Det kan eksempelvis være byggebranchen, fødevarebranchen større offentlige institutioner eller andre store aktører.
Mange større aktører, kan sætte krav til, at de eksempelvis ønsker en forfaldsdato der er løbende måned + 90 dage, fra en ordre er leveret. Dette vil være en likviditetsmæssig fordel for kunden, der måske kan nå at sælge din vare, inden de selv skal betale for den. Samtidig kan likviditetsmæssigt være en ulempe for dig som kreditor – men fungere som et konkurrenceparameter, hvis eksempelvis dine kunder ikke kan opnå samme fordel hos konkurrenterne. Dermed kan forfaldsdatoen være et vigtigt parameter, hvis et salg skal opnås – og omsætningen skal i hus. Husk at være opmærksom på dette, og hvad dine konkurrenter gør på området.
Hvad er forskellen på forfaldsdato og betalingsdato?
Mange blander ofte begreberne forfaldsdato og betalingsdato sammen, men det er imidlertid ikke helt korrekt.
I praksis oplever mange virksomheder, at betalingen ikke altid sker samme dag, som kunden foretager betalingen, da en transaktion i kundens netbank i mange tilfælde først gennemføres næstkommende bankdag (hverdag).
Dermed er forfaldsdatoen den dato, hvor kunden senest skal betale fakturaen, mens betalingsdatoen er den dato, hvor pengene reelt er overført. Afhængig af bankforbindelser kan betalingsdatoen variere, og som kreditor vil du i princippet give kredit i denne periode fra forfaldsdato til betalingsdato.
Debitor har også mulighed for at betale kravet før forfaldsdatoen, og dermed vil der også være en diskrepans mellem betalingsdato og forfaldsdato.
Hvornår har debitor overholdt forfaldsdatoen?
Kunden har grundlæggende overholdt sin forpligtelse til betalingen, såfremt kunden har foretaget betaling på det den angivne dato for forfald (eller før).
Du kan som virksomhed ikke forvente, at kundens betaling er på din jeres konto på forfaldsdatoen.Dermed bør en eventuel rykkerproces eller inkassoproces heller ikke opstartes før mindst et par hverdage efter forfaldsdatoen.
Forfaldsdato i forbindelse med inkasso
Grundlæggende må du som virksomhed begynde at rykke for dine penge, når du konstaterer at, forfaldsdatoen er overskredet. Kreditor må ikke rykke for betaling før forfaldsdatoen. Før en inkassosag starter, skal der forud imidlertid være sendt et inkassovarsel, typisk sendt fra virksomheden selv, virksomhedens inkassofirma eller virksomhedens advokat.
Da der kan være forskel på, hvornår kunden betaler sin faktura og det tidspunkt du som virksomhed har pengene stående på jeres konto, er det ofte en god ide at vente mindst et par bankdage (hverdage) før du opstarter en rykker eller inkassoproces.
Læs også:
