Fordring

Ordet “fordring” er en juridisk term for et krav, en part har mod en anden part. En typisk fordring er ofte et krav om betaling af et pengebeløb, eksempelvis i form af en ubetalt faktura. Men fordringer kan også være krav om at levere en ydelse, ting eller lignende.

En udestående fordring er typisk et økonomisk tilgodehavende, som ikke er indkrævet, men som skulle have været betalt.

Fordringer sker mellem en debitor og en kreditor. I juridisk forstand er kreditor altså fordringshaver – altså haveren af en fordring, og dermed den person eller virksomhed, der har krav eller ret til et økonomisk krav.

Køb og salg af fordringer

Visse virksomheder og inkassofirmaer har specialiseret sig i at købe fordringer og pantsætte fordringer, hvor fordringshaveren sælger en fordring.

Salg af en fordring sker typisk ved, at eksempelvis et inkassofirma køber din fordring til underkurs, hvorefter inkassofirmaet forsøger at indkassere det fulde beløb. Inkassofirmaet tjener altså på differencen mellem det, de har købt fordringen til, og det, de formår at indkassere.

Fordringer kan dermed fungere som en vare eller som sikkerhedsstillelse.

Salg af en fordring kræver ikke accept fra debitor, og du kan dermed som fordringshaver frit sælge fordringer til hvem end der ønsker at købe dem.

Inddrivelse af en fordring

Der er mange måder at få inddrevet en fordring på – typisk ved hjælp fra en advokat, retten, ved hjælp af egeninkasso eller ved hjælp af inkasso hos et inkassofirma.

Hvis en fordring hverken kan inddrives med hjælp fra et inkassofirma eller gennem fogedretten, vil der være mulighed for at indgive en konkursbegæring mod debitor, for på den måde at inddrive hele eller dele af fordringen.

(Note: Jeg bemærkede et sted i teksten, hvor “Forandringer” tilsyneladende skulle være “Fordringer.” Jeg har rettet dette i den renskrevne tekst, men hvis det var en tilsigtet formulering, lad mig venligst vide det.)