Påkravsskrivelse – alt du bør vide

Mange virksomheder har ofte ikke de store udfordringer med dårlige betalere, men har du, bør du sende en påkravsskrivelse for dels at gøre opmærksom på jeres mellemværende, og dels for at kunne igangsætte yderligere foranstaltninger, eksempelvis i form af inkasso.

Påkravsskrivelsen kaldes ofte også for et inkassovarsel, et inkassobrev eller et paragraf 10 brev. Den juridiske korrekte term jf. inkassoloven er imidlertid påkravsskrivelse, uanset hvilken term du anvender dækker det altså over en og samme ting.

 

Hvad er en påkravsskrivelse?

En påkravsskrivelse, også kaldet et inkassovarsel, er et varsel om inkasso, eller med andre ord en skrivelse om det krav du som kreditor måtte have mod en debitor. Påkravsskrivelsen formål er at gøre debitor opmærksom på, at en eller flere krav er ubetalt, eksempelvis et fakturakrav, og at du nu ønsker dette betalt. Såfremt dette ikke sker, er vil næste handling være inkasso, hvilket tydeligt skrives i påkravsskrivelsen.

Modsat dine rykkerskrivelser, er påkravsskrivelsen obligatorisk og et juridisk krav, før du må foretage dig yderligere handlinger i form af eksempelvis inkasso eller en sag i fogedretten. Du skal med andre ord have sendt mindst en juridisk gyldig påkravsskrivelse før du må opstarte inkasso eller sende i fogedretten.

Rykkerskrivelser bør i udgangspunktet ses som værende skrivelser hvor du rykker efter en eller flere ubetalte krav, mens påkravsskrivelsen ligeledes indeholder samme element, blot med et varsel om, at inkasso er næste skridt, såfremt der ikke betales inden for minimum 10 dage.

Du må gerne pålægge et rykkergebyr på en påkravsskrivelse, dog maksimalt 100 kroner.

 

Hvornår skal du bruge en påkravsskrivelse?

Du må i udgangspunktet selv bestemmer hvornår påkravsskrivelsen sendes til debitor, men det må naturligvis først sendes i det øjeblik at jeres økonomiske mellemværendes betalingsfrist er overskredet, eksempelvis i form af en overskredet betalingsdato på en faktura. Før dette tidspunkt må du ikke foretage dig noget.

Når du har konstateret at et eller flere krav er ubetalt har du nu mulighed for at sende påkravsskrivelsen, mange vælger imidlertid også at sende 1, 2 eller 3 rykkerskrivelser, pålagt eller ikke pålagt rykkergebyr. Rykkerskrivelserne er imidlertid frivillige og blot en mulighed, ej et krav.

Vores anbefaling er, at du som minimum ikke sender påkravsskrivelsen senere end en måned efter forfaldsdatoen. Jo længere tid der går fra et krav er ubetalt, des dårligere er dine statistiske chancer for at få dine penge hjem.

 

Hvilke krav og regler er der til en påkravsskrivelse?

Først og fremmest skal du være opmærksom på, at du har flere muligheder for at rykke efter dine penge, det gælder opkald, personligt fremmøde hos debitor, brev, mail, rykkerskrivelser og altså påkravsskrivelser.

Modsat de resterende muligheder er påkravsskrivelsen blandt dem, der er reguleret. Reguleringen, kravene og reglerne for selve påkravsskrivet finder du i inkassolovens §10. Her står der:

 

”§ 10. Før der over for skyldneren må iværksættes andre foranstaltninger med henblik på inddrivelse af en fordring, skal der til skyldneren være sendt en påkravsskrivelse (…)”

Du må med andre ord ikke igangsætte inkasso, før der er sendt en påkravsskrivelse, der overholder følgende to krav:

 

  1. Kravet skal tydeligt dokumenteres, så debitor kan identificere kravet (I praksis er det nok at referere til et fakturanummer. Du kan eventuelt vedhæfte den / de omhandlende faktura(er).
  2. I påkravsskrivelsen skal du give skyldner en frisk på mindst 10 dage til at indri kravet, og såfremt dette ikke sker, vil det udløse yderligere handlinger i form af inkasso.

Overstående to krav er de lovformlige regler og krav der er til selve skrivelsen. Der er ingen krav eller regler til hvordan opsætningen eller layout skal se ud på skrivelsen, det bestemmer du selv.

 

Send en påkravsskrivelse

Der er ingen krav til hvem der sender påkravsskrivelsen – grundlæggende må du selv gøre det, men vælger du at sende en sag til inkasso hos eksempelvis os som inkassofirma, eller en inkassoadvokat, så vil de typisk sende den for dig – på den måde sikrer alle parter sig, at den er sendt.

Ønsker du alligevel selv at sende skrivelsen anbefaler vi dig at du sender den på samme medie som du tidligere har kommunikeret med debitor på. Har du med andre ord tidligere kommunikeret på mail med debitor, anbefales at sende denne via mail – ligeledes med brev eller lignende.

 

Gratis skabelon til en påkravsskrivelse

Der findes ingen officiel skabelon eller template til en påkravsskrivelser, og du må grundlæggende designe og udforme den om du ønsker – blot du overholder overstående to krav.

Vi synes her hos Collectia, at inkasso skal være nemt, og har derfor valgt at designe en skabelon du gratis kan bruge, som ligeledes overholder alle krav og regler.

Hent gratis påkravsskrivelse skabelon