Betalingsstandsning

En betalingsstandsning indebærer grundlæggende, at en kreditor sætter sine betalinger på “pause” og offentligt meddeler, at alle betalinger standses, da virksomheden ikke har mulighed for at opfylde sine forpligtelser.

Hvis en virksomhed ikke kan betale sine forpligtelser, gæld eller fakturaer, når de forfalder, har virksomheden likviditetsmæssige udfordringer. Har virksomheden ikke umiddelbart mulighed for at betale disse inden for nær fremtid, betragtes den som insolvent.

For at være gyldig skulle en betalingsstandsning anmeldes til Skifteretten.

Det, der tidligere blev kaldt en betalingsstandsning, kaldes i dag juridisk set en rekonstruktion. Siden 2010 har man derfor ikke anvendt termen “betalingsstandsning”.

Vi har dog valgt at beskrive processen omkring betalingsstandsning her, da rekonstruktion grundlæggende dækker de samme forhold.

Hvad er formålet med en betalingsstandsning?

Formålet med en betalingsstandsning er at meddele sine kreditorer, at man på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at betale sine forpligtelser og derfor sætter disse på pause.

Dette giver virksomhedens ledelse og ejere mulighed for at skabe ro omkring den likviditetsmæssige situation og dermed lægge en plan for afviklingen af gælden – en længerevarende og holdbar løsning på likviditetsproblemerne.

Typisk vil virksomheden søge hjælp hos en advokat eller revisor under betalingsstandsningen for at få professionel bistand.

Forpligtelser, der er optaget forud for betalingsstandsningen, må ikke betales, og derfor kan hverken advokater eller inkassofirmaer i praksis foretage sig meget – herunder kan de heller ikke kræve betaling eller foretage udlæg i eventuelle aktiver.

Det er vigtigt at bemærke, at en betalingsstandsning ikke er en økonomisk fribillet, og ingen gæld eller forpligtelse afskrives i perioden – betalingsstandsningen kan derfor ikke ses som en kreditordning eller lignende fordel.

Hvad kan udfaldet være af en betalingsstandsning?

Formålet med en betalingsstandsning er, som nævnt, at give virksomhedens ledelse en pause fra betalingerne til kreditorerne.

Denne pause skal bruges til at lave en plan for den videre drift og for at håndtere virksomhedens likviditetsmæssige udfordringer.

Udfaldet af en betalingsstandsning er typisk en tvangsakkord, en aftale med kreditorerne om en afdragsordning eller en midlertidig betalingsstandsning.

Hvis der ikke findes en løsning, og videre drift ikke er mulig, kan en betalingsstandsning også ende i konkurs.

Betalingsstandsning kaldes i dag rekonstruktion

I dag anvendes termen “rekonstruktion” i stedet for “betalingsstandsning” som følge af ændringer i lovgivningen i 2010-2011.

Formålet med en rekonstruktion er grundlæggende det samme som under en betalingsstandsning: at få en kriseramt virksomhed med likviditetsmæssige problemer tilbage på rette spor.

Rekonstruktionen anmeldes også til Skifteretten, som har mulighed for at beskikke en revisor til processen.

Hvis virksomheden ikke kan udarbejde en langsigtet stabil plan i forbindelse med rekonstruktionen, vil den typisk blive erklæret konkurs.