Betalingsmisligholdelse
Betalingsmisligholdelse handler grundlæggende om misligholdelse af enhver form for betaling – typisk en faktura, husleje eller lignende.
Begrebet kan derfor bruges om alle typer af manglende betalinger, hvor en debitor ikke har betalt en kreditor rettidigt.
I praksis bruges ordet “betalingsmisligholdelse” dog oftest i forbindelse med husleje – og manglende betaling heraf – både for private lejemål og erhvervsmæssige lokaler og lejemål.
I denne artikel sætter vi fokus på ordet betalingsmisligholdelse, både i en lejer-udlejer-situation og i ethvert andet debitor-kreditor-forhold.
Hvad kan man gøre ved en betalingsmisligholdelse?
Oplever du som kreditor, at en faktura sendt til en debitor ikke bliver betalt, vil de fleste starte med at sende en rykkerskrivelse, med eller uden rykkergebyr.
Reagerer debitor ikke på rykkerskrivelsen, er der mulighed for at sende yderligere to rykkere eller sende et inkassovarsel.
Reagerer debitor fortsat ikke på inkassovarslet, er der mulighed for at opstarte egeninkasso eller lade et inkassofirma/advokat stå for inkasso på dine vegne.
Er der tale om en betalingsmisligholdelse i forbindelse med et lejemål, sendes der et påkrav/lejepåkrav, som fungerer som en rykker. På påkravet må der også pålægges et påkravsgebyr.
Hvis lejer fortsat ikke reagerer på dit påkrav, er der mulighed for at ophæve lejemålet, hvis huslejen ikke betales.
Skabeloner til betalingsmisligholdelse
Er du kreditor og oplever, at en debitor ikke betaler din faktura til tiden, har du en lang række muligheder for at tage initiativer, der kan få debitor til at betale.
Du har blandt andet mulighed for at sende rykkerskrivelser (med eller uden rykkergebyr) og inkassovarsel (påkravsskrivelse).
Hos Collectia hjælper vi dagligt små og store virksomheder med deres betalingsmisligholdelser gennem effektive rykker- og inkassoprocesser.
Vi har samlet en række gode skabeloner/templates, du kan bruge som virksomhed, hvis du oplever betalingsmisligholdelser – herunder skabeloner til rykkerskrivelser og inkassovarsler.
Du finder dem ved at klikke på linket nedenfor.
Få hjælp fra et inkassofirma eller en advokat til betalingsmisligholdelser
Har du udfordringer med, at en kunde, lejer eller låntager har misligholdt jeres aftale, ikke betalt husleje eller ikke betalt en faktura, så fortvivl ikke.
I Danmark er der heldigvis gode muligheder for at inddrive hele eller dele af det misligholdte – både ved inkasso på egen hånd (kaldet egeninkasso) eller ved hjælp af en advokat eller et inkassofirma.
Grundlæggende kan kreditor, advokat og inkassofirmaet gøre det samme, men ofte ser vi, at både advokater og inkassofirmaer har en langt mere professionel tilgang til inddrivelsen end kreditor selv. Det kan have betydning for inddrivelsen, hastigheden heraf og ikke mindst chancen for at få pengene hjem.
Har du brug for hjælp til inkasso, er du altid velkommen til at kontakte os hos Collectia til en gratis og uforpligtende snak.