Skip to main content
CRM

CRM

CRM står for Customer Relationship Management, frit oversat til dansk som relationsstyring af kunder.

Et CRM-system indeholder alle de oplysninger, som en virksomhed finder relevante om sine kunder: generalia, kontaktinformationer, tidligere køb, samtaler med kunden og meget mere.

Med de rette informationer samlet i et CRM-system har du de perfekte rammer til at opretholde og vedligeholde dine relationer til kunderne.

Uden de rette informationer om dine kunder – hvem de er, hvad du har solgt dem, og hvornår du sidst har været i kontakt med dem – kan det være særdeles vanskeligt at opretholde en god relation. Det er netop her, et CRM-system kan tilføre værdi til din forretning.

Hvad skal et godt CRM kunne?

Et godt CRM-system skal kunne understøtte marketing-, salgs- og supportfunktioner med alle relevante oplysninger om kunderne. Det vil i sidste ende gavne både de enkelte afdelinger, virksomheden som helhed og kunderne.

Med et godt CRM-system kan mange afdelinger drage nytte af de data, der er tilgængelige:

  • Marketing kan målrette sin markedsføring.
  • Sælgere kan se, hvad kunden sidst har købt.
  • Kundeservice kan få overblik over, hvornår virksomheden sidst har været i dialog med kunden, hvilket er nyttigt, hvis kunden kontakter dem.

Hvilket CRM-system skal jeg vælge?

Der findes mange gode CRM-systemer på markedet i dag. De fleste er onlinebaserede og relativt nemme og billige at komme i gang med.

Eksempler på populære CRM-systemer:

  • Microsoft Dynamics 365 CRM
  • WorkPoint CRM
  • webCRM
  • Monday
  • SuperOffice

Og mange flere.

CRM og inkasso

De fleste CRM-systemer indeholder ikke regnskabsdata. Dette betyder, at fakturaer, rykkerforløb, inkasso og lignende ofte håndteres uden for CRM-systemet.

Nogle virksomheder vælger dog at integrere deres ERP- og CRM-systemer, hvilket kan give flere fordele. For eksempel kan kundeservice få indsigt i, om en kunde har udestående betalinger.

Hvis en kunde kontakter kundeservice, vil medarbejderen kunne indlede en dialog om restancen og potentielt løse problemet, før det udvikler sig til en rykkerproces eller ender som en inkassosag hos et inkassofirma eller en advokat.


Gratis materiale

Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg