Udestående

Et udestående kan opstå på mange måder, men det sker ofte i forbindelse med ubetalte fakturaer, hvor en debitor ikke har betalt en kreditors faktura for en leveret vare eller ydelse.

Et udestående kan også opstå, når en låntager ikke opfylder sine forpligtelser over for en långiver, for eksempel en bank eller en privatperson.

I denne artikel kan du læse mere om udeståender mellem virksomheder og kunder, hvordan et udestående inddrives, og ikke mindst hvilke forhold du skal være opmærksom på, som eksempelvis at et udestående kan forældes.

Hvad er et udestående?

Et økonomisk udestående er et mellemværende mellem en debitor og en kreditor – eller mellem en långiver og en låntager.

Et udestående opstår, når en person eller virksomhed ikke overholder sine forpligtelser, for eksempel betaling af en faktura eller afdrag på et lån.

Udeståender kan opstå både indbyrdes mellem privatpersoner og virksomheder samt på tværs af disse.

Indkassering af udestående

Hvis en kreditor ønsker et udestående indkasseret, er der heldigvis mange gode muligheder for det.

Er det udestående beløb baseret på en ubetalt faktura, anbefaler vi altid en rykkerproces, eventuelt efterfulgt af inkasso, enten i form af egeninkasso eller ved hjælp fra et inkassofirma.

Du bør starte med at rykke for den manglende betaling, eksempelvis med en rykkerskrivelse, hvor der kan være pålagt et rykkergebyr.

Du har mulighed for at sende op til tre rykkerskrivelser, pålagt et rykkergebyr. Resulterer rykkerskrivelserne ikke i en indbetaling fra skyldner, er der mulighed for inkasso. Inkasso kan enten blive varetaget af kreditor selv eller med hjælp fra et inkassofirma eller advokat.

Inkassoprocessen startes altid med et inkassovarsel. Det kan enten være kreditor selv eller inkassofirmaet, der fremsender dette.

Hvem må hjælpe med et udestående?

I Danmark er det kreditor selv, et inkassofirma, en advokat eller fogedretten, der kan hjælpe med inkassationen af et udestående.

I Danmark skal du være autoriseret inkassofirma eller advokat for at hjælpe med inkasso.

Et udestående kan enten behandles ved hjælp af udenretlig inkasso (advokat eller inkassofirma) eller retslig inkasso, altså med fogedrettens hjælp.

Hvordan behandles et økonomisk udestående?

Der kan være mange årsager til, at et udestående opstår. Ofte er et udestående simpelt, men det kan også være en bevidst handling fra debitorens side, hvis debitor eksempelvis ikke har midler til at betale eller afdrage, eller hvis debitor af en eller anden årsag ikke ønsker at betale.

Et udestående behandles regnskabsmæssigt som et aktiv og dermed som en del af virksomhedens balance. I virksomhedens regnskab opføres et økonomisk udestående ofte som “tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser”.

Hvis det økonomiske udestående er utilsigtet fra kreditors side, og der ikke forud ligger en aftale om det udestående forhold, vil der ofte være behov for et rykkerforløb eller inkassoforløb for at indkassere midlerne.

Forældelse af udestående

Hvad de færreste er opmærksomme på er, at et udestående kan forældes.

De fleste simple udeståender, som eksempelvis ubetalte fakturaer, forældes efter 3 år. Andre typer krav, som eksempelvis gældsbreve, skylderklæringer eller anden type underskrevet og vedkendt gæld, har i udgangspunktet en forældelsesfrist på 10 år. Et gældsbrev bruges ofte ved optagelse af lån til at dokumentere lånets vilkår og betingelser. Dokumentet kan være særdeles nyttigt, hvis lånet senere skal inddrives, da det giver kreditor en klar dokumentation af sagens forhold.

Uanset om der er tale om 3 eller 10 års forældelse, betyder det, at når de 3 eller 10 år er gået, har kreditor ikke længere krav på det udestående, og der kan ikke længere rykkes for pengene.

Uanset om der er tale om 3 eller 10 års forældelse, kan begge afbrydes. Afbrydelse af forældelsen er mulig med hjælp fra fogedretten.

Hjælp til et udestående

Der er mange måder at forsøge at få et udestående indfriet på.

Et af de værktøjer, der kan assistere med et økonomisk mellemværende mellem to parter, er inkasso. Inkasso kan enten udføres som egeninkasso, hvor virksomheden selv står for hele eller dele af inkassoprocessen, eller det kan foretages hos et inkassofirma eller en advokat.

I Danmark må kun autoriserede inkassovirksomheder og advokater hjælpe andre med inkasso. Der er cirka 120 virksomheder, der er autoriseret af Rigspolitiet til at drive inkassofirma.