Likviditetsgrad

Likviditetsgraden er et centralt nøgletal, når man vil vurdere en virksomheds betalingsevne på kort sigt. Den måler, om virksomheden har tilstrækkeligt med omsætningsaktiver – altså hurtigt omsættelige værdier – til at dække den kortfristede gæld.

Hvor resultat og overskud viser den langsigtede økonomi, giver likviditetsgraden et helt konkret billede af virksomhedens evne til at betale sine regninger her og nu.

Hvordan beregnes likviditetsgrad?

Likviditetsgraden udregnes med en enkel formel:

Likviditetsgrad = (Omsætningsaktiver × 100) / Kortfristet gæld

Omsætningsaktiver kan være:

kontanter
bankindeståender
tilgodehavender
varelagre

Kortfristet gæld er forpligtelser, der skal betales inden for 12 måneder, eksempelvis:

leverandørgæld
skat og moms
afdrag på kortfristede lån
skyldige omkostninger

Eksempel:
Omsætningsaktiver: 500.000 kr.
Kortfristet gæld: 200.000 kr.
Likviditetsgrad = (500.000 × 100) / 200.000 = 250 %

Virksomheden har altså 2,5 gange så mange omsætningsaktiver som kortfristede forpligtelser – et tegn på en solid kortsigtet økonomi.

Hvordan fortolker man likviditetsgraden?

Likviditetsgraden giver et øjebliksbillede af virksomhedens finansielle robusthed. Den bruges af banker, investorer, leverandører og kreditgivere til at vurdere risiko.

Generelle tommelfingerregler:

Over 100 % → virksomheden kan betale sin kortfristede gæld
Over 200 % → ofte tegn på stærk likviditet og god buffer
Under 100 % → virksomheden mangler aktiver til at dække sin gæld

Men tallene skal altid ses i sammenhæng med branchens dynamik.

Handelsvirksomheder med hurtige lageromsætninger kan klare sig med en lavere grad, mens kapitaltunge virksomheder bør ligge højere.

Hos Collectia bruger vi likviditetsgraden som en af flere indikatorer, når vi vurderer debitorers betalingsevne. Virksomheder med vedvarende lav likviditet har markant større risiko for forsinkede betalinger.

Hvad påvirker likviditetsgraden?

Likviditetsgraden kan ændre sig hurtigt, fordi nøgletallet er følsomt over for:

ændringer i salg og tilgodehavender
lagerbinding
betalingsfrister
stigende kortfristet gæld
udsving i driftsomkostninger
kunders betalingsadfærd

Dårlig likviditet er ofte et af de første tegn på økonomiske problemer, fordi virksomheden mister evnen til at betale sine løbende forpligtelser.

Sådan forbedres likviditetsgraden

Virksomheder kan styrke likviditeten – og dermed likviditetsgraden – på flere måder:

1. Reducér kortfristet gæld

Refinansiering eller længere betalingsbetingelser kan give mere luft.

2. Øg omsætningsaktiverne

Fx ved at:

forbedre debitorstyring
forkorte kundernes betalingsfrister
reducere lagerbinding
øge salget
sælge unødvendige aktiver

3. Styrk cash flow

Effektivisering af drift og omkostninger giver mere likvide midler.

Selv små forbedringer kan gøre en stor forskel, fordi likviditetsgraden ofte reagerer hurtigt på ændringer i drift og betalingsstrømme.

Likviditetsgrad i risikovurdering

Ligesom med andre likviditetsnøgletal bruges likviditetsgraden til at vurdere, om en virksomhed kan modstå kortvarige udsving.

En lav likviditetsgrad kan være et faresignal om:

risiko for kreditstop
manglende betalingsevne
pres på cash flow
mulig insolvens på sigt

Derfor er nøgletallet vigtigt, når virksomheder vurderer samarbejdspartnere, kunder eller leverandører.

Likviditetsgrad i Qatchr

I Qatchr vises likviditetsgraden direkte i kreditopslaget, så du hurtigt kan se, om en virksomhed har balance mellem aktiver og kortfristede forpligtelser.

Kreditmonitorering gør det muligt at følge udviklingen i nøgletallet. Hvis likviditetsgraden falder i et nyt regnskab, kan systemet advare om forværring i betalingsevnen – ofte før problemerne bliver synlige i daglig drift.