Håndpant
En långiver, eksempelvis en bank, har mange muligheder for at skabe sikkerhed for et lån – blandt andet ved at tage pant i låntagers aktiver såsom løsøre, ejendom, bil eller lignende.
Pant kan grundlæggende opdeles i to typer: håndpant og underpant.
I praksis vurderes det, at der i Danmark forekommer langt flere handler med underpant end med håndpant. I denne artikel fokuserer vi på håndpant og undersøger, hvordan långivere og kreditorer kan bruge denne pantform.
Hvad er håndpant?
Håndpant er en form for pant, hvor panthaveren har sikkerhed i et fysisk aktiv og råder over dette aktiv i hele eller dele af låneperioden. Kort sagt kan det beskrives som en situation, hvor panthaveren bogstaveligt talt har pantsætters aktiver “i hånden”.
Eksempler på aktiver, der ofte anvendes som håndpant, inkluderer:
- Dyr kunst
- Malerier
- Dyre ure
- Andre værdifulde genstande og løsøre
Disse værdigenstande opbevares af panthaveren under låneperioden. Hvis pantsætter misligholder sine forpligtelser, kan panthaveren sælge aktivet for at dække hele eller dele af det misligholdte beløb.
Hvad er forskellen på håndpant og underpant?
Håndpant og underpant adskiller sig primært ved, om panthaveren har fysisk råderet over det pantsatte aktiv:
- Håndpant indebærer, at panthaveren fysisk råder over aktivet i låneperioden.
- Underpant betyder, at panthaveren har pant i et aktiv, men ikke fysisk råder over det.
Ved underpant forbliver aktivet typisk i pantsætters varetægt, hvilket gør det muligt for pantsætter at fortsætte med at bruge aktivet – som for eksempel en bil, en fast ejendom eller en båd.
Et klassisk eksempel på underpant er pant i en fast ejendom, hvor låntager fortsat bor i huset og bruger det, selvom ejendommen fungerer som sikkerhed for lånet.
Hvad er formålet med håndpant?
Alle lån og kreditaftaler mellem en långiver og en låntager indebærer en kreditrisiko for, at lånet ikke betales tilbage – enten helt eller delvist.
Långiver har flere muligheder for at reducere denne risiko, og en af dem er at kræve pant som sikkerhed – enten som håndpant eller underpant.
Eksempel:
- Hvis en boligejer misligholder sine forpligtelser over for banken eller realkreditinstituttet, vil banken typisk have taget underpant i ejendommen. Banken kan i så fald sælge ejendommen, eksempelvis via en tvangsauktion, for at få dækket sit krav.
På samme måde fungerer håndpant. Banken kan bede låntager om at stille en værdifuld genstand i pant. Hvis låntager misligholder lånet, har banken fysisk råderet over aktivet og kan sælge det, sætte det på auktion eller på anden måde realisere værdien for at dække hele eller dele af det misligholdte beløb.
Håndpant giver dermed långiveren en stærkere sikkerhed, da aktivet allerede er i panthaverens besiddelse, hvilket gør det lettere og hurtigere at inddrive værdien, hvis lånet misligholdes.
