Skip to main content
Op og ned i inkassobranchen i 2022 - Valget mellem inkassofirma eller inkassoadvokat - Collectia
Sebastian S. •
09/06/2022

Op og ned i inkassobranchen i 2022: Valget mellem inkassofirma eller inkassoadvokat

Tusindvis af danske virksomheder gør brug af inkasso. Nogle virksomheder anvender egeninkasso, hvor virksomheden håndterer inkasso selv eller gennem fremmedinkasso, hvor inkasso håndteres af et autoriseret inkassofirma. Mens andre anvender en en advokat med speciale i inkasso – ofte benævnt som inkassoadvokat.

Men hvad skal man egentlig vælge i 2022; inkassoadvokat eller inkassofirma?

I denne artikel sætter vi fokus på forskellene mellem inkassofirmaer og inkassoadvokater. Vi lover at være så objektive som muligt, trods vi selv er et inkassofirma.

Inkassoadvokaten

En inkassoadvokat er en advokat, der beskæftiget sig med inkasso. Grundlæggende må alle advokater beskæftige sig med inkasso, og det kræver faktisk ingen inkassoautorisation. En advokat skal blot have sin advokatbestalling. Har de denne, må de beskæftige sig med inkasso på vegne af andre; private eller virksomheder.

Derfor skal du først og fremmest finde ud af, om din advokat rent faktisk må (og vil) beskæftige sig med inkasso. For det er langt fra alle advokater, der vil. I følge advokatnøglen har kun 65 advokatfirmaer i Danmark valgt at vise, at de beskæftiger sig med inkasso.

Når det er sagt, så er advokater ofte gode til komplekse, juridisk tunge og måske indviklede sager, som måske ligefrem ikke starter som en inkassosag. Måske startet sagen som et civilt søgsmål, en straffesag eller noget helt tredje.

Gør din virksomhed i forvejen brug af en dygtig advokat, der vil og kan hjælpe dig med inkasso; kan det også være en fordel at vælge en advokat, der kender din virksomhed i forvejen.

Er din advokat ikke specialiseret i inkasso, og dermed ikke har effektive systemer og processer for håndteringen af inkasso, skal du være opmærksom på, at det ofte er en sekretæropgave at styre inkassoprocessen; og dermed ikke din advokat der sidder med opgaven. Det behøver nødvendigvis ikke at være en ulempe, men du skal blot være opmærksom på, at inkasso ofte er “endnu et produkt” hos advokaten.

Prisen hos advokatfirmaet (ofte) markant højere end ved et inkassofirma, da advokaten i mange tilfælde har timetakst på sine sager.

Det er vores erfaring, at der findes flere advokater end inkassobureauer, der håndterer inkasso for privatpersoner. Vi kender faktisk ingen inkassobureauer, det betjener privatpersoner.

Inkassofirmaet

Et inkassofirma er en virksomhed, der er autoriseret af rigspolitiet til at må varetage inkasso på vegne af andre. Der findes medio 2022 godt 120 inkassofirmaer i Danmark, der juridisk set må hjælpe din virksomhed med inkasso. Men ligesom med inkassoadvokaten er det langt fra alle, der nødvendigvis vil hjælpe dig og din virksomhed med dine dårlige betalere.

Mange inkassofirmaer har ofte krav til, at deres kunder kan levere en vis mængde inkassosager i løbet af et år. Har du ikke nok sager, kan du være nødsaget til at finde et andet inkassofirma eller måske en inkassoadvokat – til at løse dine sager. Men finder du et inkassofirma, der vil hjælpe dig, vil du ofte opleve, modsat de fleste advokater, at de kan tilbyde no cure no pay. Dermed (ofte) vil du opleve en billigere sagsproces, da inkassovirksomheder lever af de renter og gebyrer, der pålægges skyldner. Du får hele eller dele af din hovedstol.

Modsat advokaten laver inkassovirksomheder typisk ikke andet end inkasso. Du får dermed ofte en anden effekt, mere strømlinede processer og typisk en online adgang til dine sager – noget de færreste advokater tilbyder.

Data er også vigtigt at nævne! Ofte har inkassovirksomheden et langt større datagrundlag og har igennem tiden håndteret langt flere sager end advokaten. Data gør inkassofirmaet klogere på, hvad der virker bedst i inddrivelsesforløbet. Viden der kommer dig til gode.

Er der noget, som et inkassofirma er knap så gode til? Ja naturligvis! De færreste inkassofirmaer er gode til juridisk komplekse sager, som måske ikke starter som en reel inkassosag, eller hvor parterne ikke er enige om kravet.

Heldigvis har de fleste inkassovirksomheder derfor dygtige advokater eller jurister tilknyttet – så sagen kan blive ført helt i mål.

De fleste inkassofirmaer kan dermed tilbyde det bedste fra to verdener; lave priser, effektive sagsgange – og mulighed for juridisk backup, hvis det overhovedet bliver nødvendigt.

Fogedretten

Både advokater og inkassofirmaer må sende dine inkassosag i fogedretten. Her er ingen forskel på de to.

Renter og gebyrer

Advokater og inkassofirmaer må pålægge de samme renter og gebyrer – her er ingen forskel. Se de gældende inkassoomkostninger og gebyrer her.

Prisen på inkasso

Prisen for inkasso hos en advokat eller et inkassofirma kan være vidt forskellig. Typisk afregner advokater ud fra nogle faste priser – mens (mange) inkassobureauer afregner på baggrund af et no cure no pay system – hvor de lever af de pålagte gebyrer. Du bør undersøge det nøje, inden du vælger.

Overblik over din sag

De fleste inkassofirmaer tilbyder i dag en online adgang, så du kan følge dine sager. Dette er desværre en service, som de færreste advokater tilbyder.

Undersøg det inden du vælger; det er ofte en stor fordel at kunne følge, kommunikere og afslutte sine sager online.

Hvad skal jeg vælge?

Om du skal vælge inkassofirma eller advokat, er op til dig selv, men vær opmærksom på, at inkassofirmaer ofte er specialister inden for sit område. Det er de færreste advokater, der udelukkende laver inkasso. Ønsker du at gøre brug af en advokat, anbefaler vi, at du vælger en med mange års specialiseret erfaring inden for området.

Derudover synes vi også, at du skal vælge en leverandør, der kan tilbyde dig online adgang til dine sager; for dermed at kunne følge med i processen, hvad der sker på dine sager og kommunikationen.

Collectia – 150 års erfaring som inkassofirma

Collectia A/S har mere end 150 års erfaring med inkasso, og udvikler hver eneste dag nye løsninger til vores klienter og deres kunder. Vi følger den digitale udvikling og gør brug af de nyeste digitale løsninger. Det gør inkassoprocessen nemmere for både debitor og kreditor. Det er med til at gøre, at vi i dag er blandt Danmarks mest effektive inkassovirksomheder.


Gratis materiale


Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg