Skip to main content
Effektiv inkasso i 2022 - Det bør du vide - 5 tips - Collectia Inkassofirma
Sebastian S. •
09/05/2022

Effektiv inkasso i 2022 – Det bør du vide

Oplever du kunder, der ikke betaler for dit udførte arbejde eller leverede produkter? Fortvivl ikke – du er ikke alene om problemet. Heldigvis er der rigtig mange (og gode) muligheder for at få dine penge hjem via inkasso – enten i form af ‘gør det selv inkasso’, eller ved hjælp fra advokat eller inkassofirma.

Collectia er et af Nordens største inkassofirmaer – og ikke uden grund. Vi har i mere end 150 år hjulpet alle, lige fra blomsterhandleren nede på hjørnet til en række af Nordens største virksomheder og koncerner med at få etableret en effektiv inkassoproces.

Uanset om du er klient hos os, er klient hos et konkurrerende inkassofirma – eller måske slet ikke har et inkassoselskab endnu – så føler vi os forpligtet til at give vores bedste tips og tricks til at få mere ud af inkasso.

Læs artiklen her, og få inspiration til at få mere ud af inkasso.

Tip 1: If you snooze, you lose

Et gammelt engelsk ordsprog siger, “if you snooze, you lose” – og det samme gør sig rent faktisk gældende, hvis du som bogholder eller virksomhedsejer ønsker en effektiv inkasso-proces.

For alt erfaring viser, at jo hurtigere du er til at reagerer på en manglende betaling fra en kunde, jo større sandsynlighed er der for, at du får dine penge hjem.

Årsagen til en manglende betaling kan være mange; fra en simpel forglemmelse til manglende betalingsevne. Uanset årsagen er det vigtig, at du som virksomhed reagerer hurtigt og forsøger at finde en løsning – og helst før andre kreditorer eventuelt støder til.

Tip 2: Kreditvurdering af dine kunder

Det har aldrig været nemmere at kreditvurdere dine kunder – og som inkassofirma anbefaler vi, at du gør det.

Om du vælger at kreditvurdere dine kunder, hver gang de handler hos dig, hver gang der kommer nye kunder til – eller hver gang de bestiller for mere end et bestemt beløb, er op til dig selv. Vi ser tydeligt, at behovet for inkasso kan menimeres – ja måske helt undgåes, hvis virksomheder i højere grad end i dag gør brug af kreditvurderinger.

Med en kreditvurdering får du et (bedre) økonomisk indblik i kundens økonomiske situation, og sikrer dig samtidig, at du ved, hvem du rent faktisk handler med; deres navn, adresse og kontaktoplysninger er korrekte.

Vidst du iøvrigt, at Collectia har sin egen kreditvurderings-platform, Qatchr? Prøv det gratis allerede nu.

Tip 3: Ha’ en proces klar

Heldigvis oplever de færreste virksomheder inkasso som et stort problem. Det er måske noget man oplever en håndfuld gange om året.

Uanset frekvensen af inkassosager din virksomhed har, så sørg for at have en proces klar – og sørg for at overholde den

Hvem håndterer vores dårlige betalere? Hvad gør vi, når kunden ikke betaler? Ringer vi til kunden? Sender vi et inkassovarsel – eller blot en rykker? Udfører vi inkasso selv – eller lader vi et inkassofirma stå for det?

Uanset hvad din proces er, når en kunde ikke betaler, så sørg for at aftale det på forhånd, så de rette personer ved hvem der gør hvad.

https://collectia.dk/inkasso-blog/tips-og-tricks/effektiv-rykkerprocedure-saadan-faar-du-kunden-til-at-betale/

Tip 4: Send til inkassofirma – hvis ikke selv du ønsker besværet

Vi oplever rigtig mange virksomheder, der ikke gider besværet med at håndtere dårlige betalere. Det ender ofte i en afskrivning af beløbet i den tro af, at det nok alligevel ikke kan betale sig at jagte pengene.

Heldigvis kan det betale sig at gøre noget og i det tilfælde, at din virksomhed ikke selv ønsker at bruge tid og ressourcer på at indkassere et udestående, anbefaler vi, at du sender sagen til en inkassoadvokat eller et inkassofirma.

Hos Collectia tilbyder vi eksempelvis “no cure, no pay” – får vi ikke dine penge hjem, har det ikke kostet dig noget. Vi lever af de gebyrer, renter og omkostninger, der kan pålægges sagen.

Tip 5: Kend dine muligheder

Inkasso er for mange virksomheder en ukendt størrelse – og det er synd, for der findes rigtig mange gode værktøjer, hvis du ikke ønsker at lade et inkassofirma stå for din inkasso – men selv ønsker at stå for det.

De færreste virksomheder er dog ofte ikke klar over, hvilke muligheder der er – hvad må vi? Hvornår må vi sende første inkassovarsel? Hvornår må vi sende første rykkerskrivelse? Og hvor meget må man pålægge i rykkergebyr og kompensationsgebyr?

I så fald anbefaler, vi at du læser vores guide her:


Gratis materiale


Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg