Skip to main content
Betalingspaakrav

Betalingspåkrav

Har du en kunde, der ikke har betalt dine fakturaer, er inkasso ofte en særdeles effektiv måde at få hele eller dele af sit krav hjem på.

Skal du beskæftige dig med inkasso og gældsinddrivelse generelt, er det at kende til et betalingspåkrav. Men hvad kan du som virksomhed og kreditor egentlig bruge et betalingspåkrav til mod en skyldner?

I denne artikel sætter vi fokus på alt du bør vide om betalingspåkrav, som virksomhed.

Hvad er et betalingspåkrav?

Et betalingspåkrav er et juridisk dokument eller blanket, du som privatperson, virksomhed, inkassofirma eller advokat kan sende til fogedretten, hvis en debitor skylder dig penge, og du nu ønsker fogedrettens hjælp til inddrivelsen.

Hvis du som virksomhed har en forventning om, at din skyldner er enig i kravet og dermed ikke forud har gjort indsigelse, kan du gøre brug af forenklede inkassoproces.

For at gøre brug af den forenklede inkassoproces, må kravets hovedstol (ekskl. renter og evt. omkostninger) ikke overstige 100.000 kr.

Betalingspåkravet er en blanket, som du kan finde på fogedrettens hjemmeside.

Du har både mulighed for at fremsende blanketten i fysisk form eller via email.

Betalingspåkravet er med andre ord, opstarten på retslig inkasso – altså inkasso, med hjælp fra retten. Inkasso uden for retten, benævnes i daglig tale ofte som udenretlig inkasso.

Læs også: Betalingspåkrav – alt du bør vide

Hvad indeholder et betalingspåkrav?

Et betalingspåkrav er en blanket udarbejdet af fogedretten under de danske domstole. Blanketten er opbygget af 9 rubrikker, der skal udfyldes af dig som kreditor, dit inkassofirma eller din advokat.

Rubrikkerne i blanketten indeholder:Rubrikkerne i blanketten indeholder:

1) Oplysninger om kreditor

I denne rubrik skal du som virksomhed (eller dennes repræsentanter) give oplysninger om kreditor, og hvem der har penge til gode.

Du oplyser her kreditors generalia, navn, adresse og hvis kreditor er en virksomhed, er det vigtigt at oplyse dennes selskabsform.Du oplyser her kreditors generalia, navn, adresse og hvis kreditor er en virksomhed, er det vigtigt at oplyse dennes selskabsform.

2) Oplysninger om debitor

I denne rubrik skal du give oplysninger om din debitor.

Giv gerne så mange af de oplysninger som du har på debitor som overhovedet muligt; navn, adresse, telefonnummer – og er debitor en virksomhed bør du oplyse dennes selskabsform.

Såfremt skyldner er flere personer – eller juridiske enheder, skal alles kontaktoplysninger oplyses i påkravsskrivelsen.Såfremt skyldner er flere personer – eller juridiske enheder, skal alles kontaktoplysninger oplyses i påkravsskrivelsen.

3) Vælg fogedret

I betalingspåkravets 3. rubrik skal der vælges, hvilken fogedret sagen skal køres i.

Betalingspåkravet skal normalt afleveres til den retskreds som skyldner bor i. Bor din skyldner med andre ord på Frederiksberg, skal kravet sendes til fogedretten på Frederiksberg.

Er der flere skyldnere, der bor i forskellige retskredse, kan kreditor frit vælge hvilken fogedret kreditor ønsker.

Det er under særlige forhold muligt at vælge en anden fogedret end den skyldner hører under, begrundelsen herfor skal dog skrives i betalingspåkravet af skyldner.Det er under særlige forhold muligt at vælge en anden fogedret end den skyldner hører under, begrundelsen herfor skal dog skrives i betalingspåkravet af skyldner.

4) Kravets størrelse

I betalingspåkravets rubrik 4, skal kravets hovedstol oplyses. Det oplyste beløb er uden renter og eventuelle gebyrer. Har du som kreditor pålagt renter og gebyrer, skal disse oplyses særskilt.

Vær opmærksom på, at kravets hovedstol (uden renter og gebyrer) må maksimalt udgøre 100.000 kroner.Vær opmærksom på, at kravets hovedstol (uden renter og gebyrer) må maksimalt udgøre 100.000 kroner.

5) Sagens fremstillingen

I betalingspåkravets rubrik 5, skal kreditor oplyse, hvordan kravet er opstået samt sammensætningen af kravet.

Sørg for at beskrive sagen således, at hverken fogedret eller debitor er uforstående overfor kravet og hvad kravet vedrører.

Sørg f.eks. at oplyse, at kravet er et fakturakrav, beløbets størrelse, fakturadatoen samt eventuel forfaldsdato.Det er også en god ide at vedhæfte fakturaen som bilag til dokumentation for dit krav.Det er også en god ide at vedhæfte fakturaen som bilag til dokumentation for dit krav.

6) Kravet om fremsendt inkassovarsels varsel (påkravsskrivelsen / inkassovarsel)

I denne rubrik skal du oplyse, hvorvidt der er fremsendt et inkassovarsel til skyldner.

Det er meget vigtigt at du som kreditor eller dennes repræsentanter; inkassofirma, advokat eller anden 3. part, har sendt et juridisk gyldigt inkassovarsel til din skyldner forud for fremsendelse af inkassovarslet.

Er dette ikke fremsendt til kreditor, så vil betalingspåkravet blive afvist.Er dette ikke fremsendt til kreditor, så vil betalingspåkravet blive afvist. 

7) Kreditors ønsker til fogedretten

I denne rubrik skal du oplyse retten, hvad du ønsker, at fogedretten skal hjælpe dig med. Det kan eksempelvis være et udlæg eller indledning at en retssag.

8) Retsafgiften

Der er aktuelt en retsafgift på 750 kroner, der skal betales til fogedrettens bankkonto. Se de altid aktuelle retsafgifter på fogedrettens hjemmeside.

9) Datoen

I denne rubrik skriver du datoen for, hvornår blanketten er udfyldt (dags dato).

Kravene for et betalingspåkrav?

Er du virksomhed eller privatperson har du mulighed for at indsende et betalingspåkrav til fogedretten – og dermed bede fogedretten om hjælp til inddrivelse. 

Det er et krav for at kunne sende et betalingspåkrav, at du har en eller flere ubetalte fakturaer – og betalingsfristen med andre ord er overskredet.

Derudover er det vigtigt, at du forud for betalingspåkravet har sendt en påkravsskrivelse til skyldner. Påkravsskrivelsen benævnes også som et rykkerbrev i fogedretten – men i daglig tale kender de fleste påkravsskrivelser som et inkassovarsel. 

Dette varsel skal opfylde betingelserne i inkassolovens § 10. 

Du skal i rubrik 6 i betalingspåkravet, udfylde hvornår brevet er sendt. 

Er påkravsskrivelsen ikke fremsendt skyldner, og givet skyldner minimum 10 dages betalingsfrist, forud for betalingspåkravet, kan sagen ikke opstartes.

Det er ikke nødvendigt at have sendt rykkerskrivelser eller foretaget udenretlig inkasso forud for betalingspåkravet. 


Gratis materiale

Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg