Skip to main content
Rykkerskabelon

Rykkerskabelon

En rykkerskabelon er en skabelon til dine rykkere.

Rykkerskabelonens formål er at sikre ensartethed i dine rykkere – og ikke mindst at gøre det nemt for din bogholder eller dig selv at udsende rykkere, når der er behov for det.

Med en rykkerskabelon undgår du at skulle lave dine rykkere fra bunden; du kan blot ændre et par ting i skabelonen.

Du kan enten lave skabelonen selv, få din bogholder til at lave en, eller downloade den længere nede i denne artikel.

Hvorfor skal jeg bruge en skabelon til mine rykkere?

Der kan være mange årsager til at bruge en skabelon til dine rykkere, men først og fremmest bør du gøre det for at spare tid og ressourcer.

Hvorfor lave noget fra bunden hver gang, hvis du blot kan bruge en skabelon, der indeholder alle nødvendige tekster og informationer?

Alle større virksomheder gør brug af en skabelon for deres rykkere, nogle gør også brug af de skabeloner, der findes i deres regnskabsprogram eller ERP-system.

Krav, love og regler til en rykkerskabelon

I udgangspunktet er der ikke store krav til en rykkerskabelon; du må grundlæggende designe, skrive og udfylde en rykkerskabelon præcis, som du vil – der er ingen lovkrav til dette.

Men vi anbefaler, at der er følgende oplysninger med på din rykker:

  • Dato
  • Tydelig reference til kravet (fakturanummer, kravs størrelse, eventuel betalingsfrist)
  • En betalingsfrist på 10 dage (såfremt der er pålagt rykkergebyr)

Vi anbefaler ligeledes, at du designer din rykkerskabelon, så den ligner dit øvrige materiale. Påfør eventuelt logo, brug jeres brevpapir og lignende – dermed ligner rykkerskabelonen et dokument, der er udfærdiget af jer selv og jeres øvrige kommunikation med kunden.

Download rykkerskabelon her

Har du brug for en gratis rykkerskabelon til en aktuel rykker? Eller er du blot på udkig efter en rykkerskabelon, som du kan have liggende i tilfælde af, at behovet opstår?

Uanset hvad dit formål er, så har vi udarbejdet en rykkerskabelon, der overholder alle gældende krav og regler for en lovligt udsendt rykkerskrivelse – blot du husker at overholde kravene om tidsfrist på minimum 10 dage.

Husk altid nøje at gennemgå skabelonen før afsendelse og sikre dig, at skabelonen er udfyldt korrekt – og med de korrekte informationer, der vedrører lige præcis din debitor.


Gratis materiale

Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg