Skip to main content
Inkassovarselskabelon

Inkassovarselskabelon

En skabelon til et inkassovarsel kan være en god idé, hvis du som kreditor ønsker at sende et inkassovarsel til dine kunder, når de ikke har betalt.

I udgangspunktet er det ikke særlig svært at lave, udfylde eller sende et inkassovarsel, men der er nogle få, men meget vigtige detaljer og formalia, der skal være på plads, før inkassovarslet er lovligt og gyldigt.

Er de lovmæssige krav omkring inkassovarslet ikke på plads, er inkassovarslet ikke gyldigt, og du må dermed ikke påbegynde selve inkassoprocessen.

Du vil ligeledes blive mødt med et krav om at have sendt et inkassovarsel forud for eksempelvis retslig inkasso i fogedretten.

Hvorfor sende et inkassovarsel?

Et inkassovarsel bruges til at varsle skyldner om inkasso. Uanset om din debitor er en virksomhed eller en privatperson, har alle debitorer krav på at få tilsendt et inkassovarsel, hvor de varsles om en forestående inkassoproces.

Inkassovarslet skal give debitor en betalingsfrist på minimum 10 dage. Såfremt der ikke sker betaling af kravet samt eventuelle rykkergebyrer, må inkasso påbegyndes.

Inkassovarslet skal sendes, uanset om inkassoprocessen foregår hos et inkassofirma, en advokat eller fogedretten.

Det er ikke et krav, at det er kreditor selv, der sender inkassovarslet – det må kreditors inkassofirma eller inkassoadvokat også gerne gøre.

Der må gerne pålægges et rykkergebyr på et inkassovarsel, såfremt dette sker i overensstemmelse med reglerne for pålæggelse af rykkergebyrer.

Hvad indeholder en god skabelon til inkassovarsel?

En god skabelon til et inkassovarsel indeholder de elementer, der gør et inkassovarsel lovmedholdeligt.

Inkassovarslet reguleres i inkassolovens §10. Lovteksten siger, at inkassovarslet tydeligt skal angive alle relevante oplysninger omkring det økonomiske forhold, så skyldner kan bedømme fordringen. Typisk er det i praksis nok at referere til et fakturanummer – eventuelt vedlægge den eller de ubetalte fakturaer.

Derudover siger inkassolovens §10, at debitor skal have en frist på mindst 10 dage fra afsendelsen af inkassovarslet – altså gerne mere end 10 dage, dog ikke mindre. Som inkassofirma anbefaler vi, at du ikke giver en frist længere end de 10 dage.

Udover ovenstående anbefaler vi, at du gør plads til så mange oplysninger i din inkassovarselskabelon som muligt: debitors kontaktoplysninger, kreditors kontaktoplysninger samt en tydelig tekst, der fortæller, at såfremt betalingsfristen på de 10 dage ikke overholdes, vil der blive opstartet en inkassoproces.

Synonymer for et inkassovarsel

Ordet “inkassovarsel” er sandsynligvis det ord, der oftest bruges om det at varsle om inkasso – både når du snakker med din bogholder, dit inkassofirma eller din revisor.

Men du kan også møde betegnelser som “varsel om inkasso”, “inkassoskrivelse”, “§10-skrivelse” eller “inkassobrev”. Uanset hvilket ord du møder, dækker det over én og samme ting – et inkassovarsel.

Når du udsender inkassovarslet, er der grundlæggende intet, der hindrer dig i at benytte ovenstående termer om varslet, men ordet “inkassovarsel” vil sandsynligvis være det mest genkendelige og giver ikke anledning til misforståelser hos debitor.

Men søger du en inkassovarselskabelon, skal du være opmærksom på, at det rent faktisk også kan hedde “skabelon til inkassobrev”, “skabelon til varsel om inkasso” og lignende.

Juridisk er der ingen hindring i, hvad du benævner dit inkassovarsel, og dermed også ligegyldigt, hvad der står i din skabelon – blot skyldner tydeligt varsles om, at der er tale om et varsel om inkasso.

Hent en gratis inkassovarselskabelon her

Hos Collectia hjælper vi hver dag tusindvis af danske virksomheder med inkasso og hjælper naturligvis også dig og din virksomhed.

Vi publicerer løbende artikler, ordbøger samt tips og tricks, der alt sammen gerne skulle være med til at gøre inkasso nemt – uanset om du vælger at håndtere det selv ved hjælp af egeninkasso eller med hjælp fra et inkassofirma.

Vi har lavet en inkassovarselskabelon, du kan hente ratis inkassovarselskabelon her.


Gratis materiale

Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg