Love og regler om inkasso – det bør du vide om inkassoregler

Collectia har siden 1998 været autoriseret inkassofirma, og vores godt 150 medarbejdere arbejder hver eneste dag benhårdt på at få vores klienters tilgodehavende hjem – uanset størrelse og omfang af fakturaer.

Som autoriseret professionel inkassofirma er intet vigtigere for os end at overholde gældende lovgivning, der er på området for inkasso og inddrivelse.

I dette indlæg sætter vi fokus på nogle af de love og regler, der er omkring inkasso; hvad må du – og hvad må du ikke når det kommer til inkasso, inddrivelse og rykkerprocedure.

Loven om inkasso – inkassoloven

Før vi dykker ned i hvilke regler, der er gældende for inkasso, er det vigtigt at fremhæve de gældende love på området.

Når vi taler inkasso, er der grundlæggende to love der er vigtige at kende til; inkassoloven – og renteloven. Begge love specificerer dels hvilke handlinger. der er påkrævet for inkasso – samt hvilke renter og gebyrer, man må pålægges en fordring (fakturakrav).

Inkassoloven §10 – påkravsskrivelse

Den danske inkassolov indeholder i alt 31 paragraffer, men den, der oftest refereres til, er inkassolovens §10.

Inkassolovens §10 påpeger, at før du som kreditor/kreditor må iværksætte nogen former for foranstaltning med henblik på at få en fordring hjem, skal der sendes en påkravsskrivelse – også kaldet et inkassovarsel.

Inkassolovens §10 stykke 2, påpeger vigtigheden af, at påkravsskrivelsen tydeligt angiver de nødvendige oplysninger overfor debitor, så debitor kan identificere, hvad kravet vedrører. Loven uddyber ikke identificering yderligere – men i praksis er det ofte nok at referere til den oprindelige faktura – inkl. fakturanummer.

Inkassolovens §10 stykke 3. påpeger desuden, at du som kreditor skal give din kunde mindst 10 dages betalingsfrist, til at betale påkravsskrivelsen.

Er du i tvivl om hvordan en påkravsskrivelse / inkassovarsel, skal udfyldes, kan du finde en gratis skabelon til en påkravsskrivelse her:

Hent gratis påkravsskrivelse skabelon

Rykkerskrivelse

Som kreditor har du også mulighed for at udsende rykkerskrivelser, også kaldet rykkere – hvis en kunde ikke betaler dine fakturaer. Rykkere og de pålagte rykkergebyrer er reguleret i renteloven.

Du har som kreditor mulighed for at tillægge et rykkergebyr på dine rykkerskrivelser a 100 kroner.

Såfremt du pålægger et rykkergebyr på dine rykkere, skal du være opmærksom på følgende:

Du må først sende rykkerskrivelsen efter forfaldsdatoen på fakturaen er overskredet
Du må maksimalt sende 3 rykkerskrivelser, hvorpå der er påført et rykkergebyr
Du må maksimalt pålægge et rykkergebyr på 100 kroner pr. rykkerskrivelse
Du skal give din kunde en betalingsfrist på mindst 10 dage
Du må ikke sende den næste rykker, før betalingsfristen på de 10 dage er udløbet

Du skal som kreditor være opmærksom på, modsat påkravsskrivelsen, at rykkerskrivelser – og rykkergebyrerne alle er frivillige – og bør ses som en mulighed, ikke en pligt.

Du kan finde en gratis rykkerskrivelse skabelon lige her:

Hent gratis rykker skabeloner

Samme regler for inkassofirma og kreditor?

Hos Collectia får vi ofte spørgsmålet, om der er stor forskel på, hvad et inkassofirma må og skal, i forhold til en almindelig erhvervsdrivende.

Det er der grundlæggende ikke. Et inkassofirma og en erhvervsdrivende skal som udgangspunkt overholde samme grundlæggende regler og krav om inkasso, udsendelse af rykkerskrivelser og kontakten til debitor.

Fordelen ved at vælge et inkassofirma er imidlertid mange. En af dem er, at du som kreditor ikke behøver at forholde til dig hvilke regler, krav og reguleringer, der er inden for inkasso og inddrivelse – det er inkassofirmaerne, som er autoriseret af politiet, forpligtet til.

Ofte har du som kreditor ikke engang for at fremsende et inkassovarsel til debitor – det gør inkassofirmaet ofte for dig.

Udover det grundlæggende gælder samme krav og regler for et inkassofirma, som dig som erhvervsdrivende. Der er dog en lang række fordele forbundet ved at tilvælge et inkassofirma til at håndtere processen.