Penge tilbage i skat? – Brug dem på din gæld – og få styr på din økonomiske situation

Marts er en god måned for de fleste. For ikke nok med at foråret snart er på vej, så er 15. Marts også datoen mange danskere ser frem til med spænding. 15. Marts offentliggøres årsopgørelsen for sidste år – og dermed hvor mange penge du skal have tilbage i skat – eller skal betale.

Her hos Collectia vil vi gerne give vores bud på – hvordan du eksempelvis kan bruge de penge, som du måske får retur fra SKAT på den måske bedste måde for dig selv og din økonomi.

Mange ser frem til at få penge tilbage i SKAT, som de kan bruge til at handle tøj, elektronik eller andre forbrugsgoder, som der måske ikke har været råd til det seneste år. Det er dog en ikke en fremgangsmåde, som vi vil råde alle til. Især ikke hvis du har gæld, der skal betales. Her vil vi anbefale dig at overveje, om alle eller en del af de ekstra penge skulle bruges på at nedbringe din gæld – i banken eller hos øvrige kreditorer.

 

5 gode grunde til at bruge sin overskydende skat på gæld

1: Din gæld stiger, hvis du ikke gør noget!

Uanset hvem du skylder penge til – bank, realkreditinstitut, lokale virksomheder eller et inkassofirma – så stiger din gæld, hvis du ikke gør noget ved den.

En kreditor eller inkassofirmaer må tilskrive din gæld med over 8% årligt i rente, og de fleste gør brug af denne rentetilskrivning, når du ikke afdrager på din gæld.

 

2: Undgå øvrige gebyrer

Er din sag sendt til inkasso hos en advokat eller et inkassofirma, pålægges der løbende renter, inkassoomkostninger, inkassovarsel og rykkergebyrer på dit krav.

Jo længere tid du ikke foretager dig noget for at nedbringe din gæld, jo højere risiko er der for, at din udestående tilskrives disse inkassogebyrer.

 

3: Undgå fogedretten

Betaler du ikke din gæld, og sagen er sendt til inkasso hos et inkassofirma eller en inkassoadvokat, er der risiko for, at sagen sendes i fogedretten.

Sendes sagen til fogedretten, vil der pålægges yderligere gebyrer på dit krav.

I fogedretten vil der være risiko for at dine ejendele, bil, ejendom eller lignende kan blive sat på tvangsauktion.

 

4: Undgå RKI

Er din sag sendt til inkasso hos et inkassofirma eller advokat, er der også stor risiko for, at dit krav anmeldes i RKI, Debitorlisten eller andet gældsregister for dårlige betalere.

Det kan have store konsekvenser for din hverdag, hvis du står i et gældsregister. Mange virksomheder, herunder eksempelvis telefonselskaber og øvrige abonnementsvirksomheder foretager tjek på deres kunder, herunder hos RKI og Debitorlisten.

Ender din inkassosag hos et gældsregister, kan det dermed have den konsekvens, at du ikke kan tegne et mobilabonnement eller lignende tjenester.

 

5: Få mere frihed i hverdagen med en afdragsordning

Har du gæld, til en virksomhed eller en bank – og er din sag sendt til inkasso, hos en advokat eller hos et inkassofirma, er der rigtig mange måder at komme ud af sin gæld på.

De fleste har ikke mulighed for at betale hele kravet på en gang, og det vil de fleste inkassofirmaer og advokater. der beskæftiger sig med inkasso, have stor forståelse for. Derfor kan en afdragsordning være en rigtig god løsning for dig, der ikke kan betale hele beløbet nu. En afdragsordning er en god løsning for dig, der gerne vil nedbringe din gæld, gerne vil undgå løbende øvrige udgifter og gerne vil have ro og frihed omkring din økonomiske situation.

Gratis budgetskema – Skabelon til privatbudget

 

Dialog er vejen ud af gælden

Uanset hvem du skylder penge til – en virksomhed, en bank, et inkassofirma eller en inkassoadvokat, er det vores bedste anbefaling, at du som debitor tager kontakt til dem og kommer i dialog.

Ofte kan det være svært og uoverskueligt at skulle kontakte en kreditor, kreditors inkassofirma eller kreditors advokat – og det ender ofte med, at breve og opkald ignoreres. Men dette er langt fra den optimale løsning, da det kan ende i endnu flere udgifter for dig som debitor, rentetilskrivning og i værste fald fogedretten og RKI.

For de fleste vil være forstående overfor din økonomiske situation, og er ofte villige til at tale om afdragsordning, udsættelse af gæld eller lignende. Det vigtigste er, at du tager kontakt og kommer i dialog for at finde en løsning – også selvom du ikke har det fulde beløb til at afvikle gælden nu og her.

 

Snyd ikke dig selv – husk dine fradrag

Heldigvis har din bank og din arbejdsgiver gjort det nemt for dig, da de for det meste anmelder dine eventuelle renteudgifter og indkomst til SKAT. Dermed er der ofte ikke meget, som man selv skal anmelde til SKAT.

Du skal dog altid huske at gennemgå din selvangivelse – og især dine fradrag, for der kan være rigtig mange penge at hente.

Særlig i år (2020 / 2021) skal du være opmærksom på dit kørselsfradrag, da SKAT ikke selv noterer dette.

 

Hvorfor giver vi råd om økonomi?

Collectia har som professionelt inkassofirma siden 1998 hjulpet tusindvis af debitorer med deres gæld gennem professionel rådgivning om deres gæld og økonomiske situation.

Som inkassofirma har vi hos Collectia ikke blot en forpligtelse om at hente vores klienters (danske virksomheder) krav hjem – vi har også et stort samfundsmæssigt ansvar og forpligtelse til at hjælpe vores debitorer godt gennem deres økonomiske udfordringer – som ofte blot er midlertidig periode i deres liv.

En del af det job er at hjælpe med at få afviklet deres gæld på den hurtigste måde, så debitor undgår fogedretten, RKI og løbende tilskrivninger af renter, gebyrer, rykkergebyr og lignende.

6 gode råd til en bedre privatøkonomi