Skip to main content
RKI

RKI

RKI står for Ribers Kredit Information og er et register over dårlige betalere. Registeret anvendes af inkassofirmaer, advokater og private virksomheder til at registrere deres debitorer.

Andre virksomheder kan bruge RKI som et opslagsværk til kreditvurdering. Både virksomheder og privatpersoner kan blive registreret i RKI, som i dag ejes og drives af virksomheden Experian.

Ved udgangen af juni 2023 var 173.007 danskere registreret i RKI, og den samlede gæld fra disse beløb sig til 9,1 milliarder kroner (Kilde: Experian.dk).

Konsekvenserne af at være registreret i RKI

At være registreret i RKI kan have alvorlige konsekvenser for både privatpersoner og virksomheder. Flere virksomheder anvender kreditvurderinger af deres kunder, både ved oprettelse og løbende under kundeforholdet, hvor de ofte inkluderer oplysninger fra RKI eller Qatchr kreditvurdering.

Som registreret i RKI kan du opleve at få indskrænket din Inkassation, betalingsfrist, eller du kan blive nægtet muligheden for at tegne abonnementer eller optage lån. Teleselskaber kan afvise dig som kunde, eller en bank kan vælge ikke at låne dig penge.

Sådan kommer du ud af RKI

For at blive fjernet fra RKI skal du betale din gæld til kreditorerne eller deres inkassofirma. En registrering i RKI er gældende i op til fem år. Vær opmærksom på, at selvom du slettes fra RKI, forsvinder din gæld ikke.

RKI og inkasso

En registrering i RKI er ofte en del af et inkassoforløb. Registrering kan ske efter tredje rykker, hvor denne rykker inkluderer en varsling om registrering i RKI.

Ud over kravet om tre rykkere, skal disse være fremsendt med mindst 10 dages mellemrum og med en betalingsfrist på 10 dage. Det er ikke et krav, at der er påført rykkergebyrer på disse rykkere.

Varsel om registrering i RKI må kun forekomme på den tredje rykker.


Gratis materiale

Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg