Konkursbegæring – hvad er det?

Begrebet konkursbegæring dækker over, at en fysisk person eller en juridisk enhed (fx en virksomhed) anmodes om at blive taget under konkursbehandling.

I Danmark kan både privatpersoner og virksomheder tages under konkursbehandling – både på anmodning fra privatpersonen eller virksomheden selv eller fra deres kreditorer.

Hvert år går cirka 2500 virksomheder konkurs, der findes ingen offentlig statistik for hvor mange privatpersoner der hvert år går personlig konkurs.

Formålet med en konkursbegæring

Hvis en privatperson eller virksomhed ikke er i stand til at betale sine regninger, udgifter og eventuelt afdrag til långivere, risikerer man at blive erklæret konkurs. Dette sker på baggrund af en konkursbegæring fra kreditor eller kreditors repræsentanter (inkassofirma eller advokat).

Kreditors formål med en konkursbegæring, og dermed en konkurs, er at sikre debitors eventuelle værdier og at ingen kreditorer favoriseres.

Konkurs har krav om insolvens

Det er skifteretten, der vurderer om et selskab eller en privatperson skal tages under konkursbehandling.

For at en virksomhed eller privatperson kan tages under konkursbehandling, er der et krav om, at debitor skal være insolvent – altså at debitor ikke er i stand til at betale de indkommende krav som kreditorerne, långivere og lignende har til en.

Man kan med andre ord ikke indlede konkursbehandling mod et selskab eller en virksomhed, der er solvent, men af den ene eller anden årsag ikke vil betale sit krav – eksempelvis ved uenighed om kravet eller lignende.

Såfremt debitor er insolvent, skal der derimod benyttes inkasso, civil retssag eller retsmægling – for at få indkasseret sit krav, ikke en konkursbegæring – da en sådan vil blive afvist.

Konkursbehandling

Vælger skifteretten at træffe afgørelse om konkurs, mister debitor muligheden for at råde over egne værdier, aktiver og penge.

Der vil i forbindelse med konkursbehandlingen blive udpeget en kurator, som typisk er en advokat, hvis arbejde blandt andet består i at få et overblik over debitors økonomiske forhold; indtægter, gæld, udgifter og lignende.

Kurator har ligeledes mulighed for at sælge eventuelle aktiver, hvis provenu kan uddeles mellem kreditorerne, for at dække hele eller dele af deres krav til debitor. Ved behandling af privatpersoners konkurs sælges der ikke aktiver, der vurderes at tilhøre et beskedent hjem (trangsbeneficiet).

Debitor, uanset om debitor er privatperson eller virksomhed, er ikke gældfri efter en konkursbehandling – med mindre salget af aktiver fra debitors bo har kunnet dække kreditors krav. I praksis sker det dog sjældent, at kurator kan sælge aktiver, hvis værdi kan dække de indgående krav.

Privatpersoner kan efter en personlig konkurs søge om gældssanering. Såfremt gælden stammer fra en personligt drevet virksomhed, gælder der typisk mere lempelige regler i forbindelse med ansøgningen om gældssanering.

Kreditorbegæret konkurs

Er det ikke virksomheden selv, der begærer virksomheden konkurs, kan virksomhedens omverden; kunder, leverandører eller offentlige myndigheder foretage en kreditorbegæring.

Kreditorbegæret konkursbegæring fungerer grundlæggende på samme måde som en egenbegæring, men kreditor skal ofte forvente en sikkerhedsstillelse til retten på mellem 30 og 40.000 kr.

Egenbegæring – når din virksomhed ikke kan betale

Er din virksomhed ikke i stand til at overholde jeres forpligtelser, herunder at betale jeres regninger til kreditorer, og dette ikke blot er en midlertidig tilstand, så er din virksomhed insolvent.

For at begære en virksomhed konkurs, er der krav til, at virksomheden er insolvent. Er virksomheden derimod solvent, kan virksomheden ansøge om opløsning.

De fleste egenbegæringer sker eksempelvis efter en betalingsstandsning, hvor virksomheden har forsøgt at skaffe den fornødne kapital.

Hvad koster en konkursbegæring?

Det koster en retsafgift på 1500 kroner (2024 tal) at begære en privatperson eller virksomhed konkurs.

Ved virksomheder skal der ligeledes stilles et sikkerhed for boets behandling. Sikkerhedsstillelsen kan variere fra sag til sag – men er typisk 30.000 kroner. Beløbet fastsættes af skifteretten.

Vælger en virksomhed eller privatperson selv at begære sig konkurs, opkræves der ikke en afgift.

Anmelde krav til konkursbo

Konkurser annonceres på Statstidende, hvor alle og enhver kan se og eventuelt rette krav mod konkursboet.

Har du som kreditor penge til gode i et konkursbo, er det vigtigt at du anmelder dit krav til boet og kurator, så dit krav kan komme med i behandlingen. Såfremt der er penge tilbage i boet efter eventuelt salg af aktiver, vil du altså få en del af dette beløb.

Du har typisk fire uger til at anmelde dit krav til konkursboet, efter det er annonceret på Statstidende.

Gør du brug af et inkassofirma eller advokat – skal du sørge for at høre, hvad deres politik er for, hvordan eventuelt kørende inkassosager anmeldes til et konkursbo.