Konkursbegæring

Hvert år går omkring 3000 virksomheder, store som små, konkurs, og i 2023 var det tal ifølge Danmarks Statistik 2834.

Årsagerne til en konkurs kan være mange men bunder grundlæggende altid i, at en virksomhed er insolvent og dermed ikke kan overholde sine forpligtelser overfor sine kunder og kreditorer. Er dette tilfældet, er der dermed mulighed for at en virksomhed kan begære sig selv konkurs – eller at en virksomheds kreditorer gør det.

Ligeledes kan du risikere, at offentlige myndigheder (SKAT, Gældsstyrelsen o.l.) kan gøre det, hvis din virksomhed ikke overholder sine forpligtelser.

Dermed skelnes der mellem to typer af konkursbegæringer; egen konkursbegæring – og når en konkursbegæring sker fra en offentlig myndighed eller kreditor – blandt mange benævnt som kreditorbegæring.

En konkursbegæring er med andre ord en anmodning om konkurs, der sendes til den lokale skifteret.

Egenbegæring

Er din virksomhed ikke i stand til at overholde jeres forpligtelser, herunder at betale jeres regninger til kreditorer, og dette ikke blot er en midlertidig tilstand, så er din virksomhed insolvent.

For at begære en virksomhed konkurs, er der krav til, at virksomheden er insolvent. Er virksomheden derimod solvent, kan virksomheden ansøge om opløsning.

De fleste egenbegæringer sker eksempelvis efter en betalingsstandsning, hvor virksomheden har forsøgt at skaffe den fornødne kapital.

Kreditorbegæret konkurs

Er det ikke virksomheden selv, der begærer virksomheden konkurs, kan virksomhedens omverden; kunder, leverandører eller offentlige myndigheder foretage en kreditorbegæring.

Kreditorbegæret konkursbegæring fungerer grundlæggende på samme måde som en egenbegæring, men kreditor skal ofte forvente en sikkerhedsstillelse til retten på mellem 30 og 40.000 kr.

Konkursbo

Som resultat af en konkursbegæring, opstår et konkursbo – der her har til opgave at fordele eventuelle rester fra virksomheden ud til de forskellige kreditorer.