Opkrævning
Ordet “opkrævning” er i sin simple udgave, et krav om en indbetaling.
Ordet opkrævning bruges ofte af offentlige, kommunale, statslige organisationer eller virksomheder, som fx SKAT, Motorstyrelsen, Gældsstyrelsen eller din lokale kommune. Dermed ser man ofte ordet “opkrævning” brugt i forbindelse med betaling af en skat, en afgift eller lignende.
Opkrævning bruges sjældent af private virksomheder og organisationer, her vil synonymet typisk være faktura, regning eller lignende.
En opkrævning er ofte formet som en faktura, og betales også på samme måde som en faktura, hvor der nederst på opkrævningen er påført kreditors betalingsoplysninger.
Konsekvens af ikke at betale en opkrævning
Konsekvensen af ikke at betale en opkrævning kan være stor for skyldner.
For betales en opkrævning fra eksempelvis SKAT, kommune eller anden offentlig myndighed ikke til tiden, medfører det ofte, at gælden overgår til inkasso hos inkassoadvokat eller inkassofirma – eller til Gældsstyrelsen.
Herefter er det typisk Gældsstyrelsen eller inkassofirmaet den videre dialog omkring opkrævningen skal foregå med.
Er opkrævningen sendt fra en privat virksomhed, som eksempelvis et forsikringsselskab, p-selskab eller lignende, behandles opkrævningen som var det et simpelt fakturakrav, og dermed kan inkassationen enten ske på egen hånd eller gennem inkassofirma.
Det er udelukkende offentlige myndigheder, der kan sende en opkrævning til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Opkrævning af gæld
Skal du have hjælp til at opkræve gæld, eller hjælp til at opkræve en ubetalt faktura, har du som kreditor grundlæggende to muligheder; egeninkasso eller inkasso med hjælp fra inkassofirma, advokat eller fogedret.
Det er udelukkende autoriserede inkassofirmaer, der må hjælpe med at opkræve gæld på vegne af andre. Udover inkassofirmaer må ligeledes advokater hjælpe dig med din inkassation. Det er imidlertid ikke alle advokater, der beskæftiger sig med inkasso. De advokater, der beskæftiger sig med inkasso, benævner sig ofte som inkassoadvokat.
Ikke mulighed for at betale en opkrævning
Debitor kan naturligvis stå i en situation, hvor debitor ikke har mulighed for at betale en opkrævning.
Dette vil ofte resultere i inkasso, rykkerskrivelser, påkravsskrivelser og pålæggelse af rykkergebyr og renter for debitor.
Som autoriseret inkassofirma anbefaler vi naturligvis, at debitor til enhver tid tager kontakt til kreditor eller kreditors inkassofirma, såfremt debitor ikke har mulighed for at betale sin opkrævning.
Collectia kan hjælpe med kommunal opkrævning
Hos Collectia hjælper vi større danske virksomheder, forsikringsselskaber og kommunale virksomheder med deres opkrævninger fra borgerne.
Vi har produktet kommunal opkrævning, der kan hjælpe din kommunale arbejdsplads – hvis Gældsstyrelsen ikke kan.
Opkrævning i udlandet
Er din kunde flyttet til udlandet, eller har du solgt produkter til kunder, som bor udenfor den danske landegrænse, kan Collectia hjælpe dig. Ved hjælpe af vores service ‘international inkasso’, også kaldet udenlandsk inkasso, kan vi inddrive gæld i fleste dele af verden.