Inddrivelse
Hvis en kunde vælger ikke at betale en eller flere fakturaer eller afdrage på et lån, kan der være behov for at inddrive gælden.
Inddrivelse dækker over en række handlinger, som kreditor kan foretage i håbet om at få hele eller dele af det udestående beløb tilbage.
Inddrivelse kan enten foretages af kreditor selv, ofte kaldet egeninkasso, eller af kreditors inkassofirma eller advokat, også kendt som fremmedinkasso.
Inddrivelse er synonymt med ordet inkasso, og de to begreber dækker grundlæggende over det samme. Ordet “inddrivelse” bruges ofte i forbindelse med offentlige myndigheder som kommuner og statslige instanser, mens “inkasso” primært anvendes af private virksomheder, banker og andre kreditorer.
Når det handler om inddrivelse fra en offentlig myndighed, omtales det ofte som kommunal eller kommunal inddrivelse.
Hvem må stå for inddrivelse i Danmark?
I Danmark kan en kreditor selv stå for inddrivelsen af gæld, men kan også lade en autoriseret inkassovirksomhed eller en advokat håndtere processen.
For at drive en inkassovirksomhed i Danmark kræves en autorisation fra politiet. Der er omkring 100 autoriserede inkassovirksomheder i Danmark, som potentielt kan hjælpe dig.
Du skal som kreditor være opmærksom på, at ikke alle inkassofirmaer vil tage din sag – nogle har krav til sagsmængde, sagstype osv.
Udover inkassofirmaer kan advokater også hjælpe med inddrivelse, men det er ikke alle advokater, der tilbyder denne service. Fx har blot 59 advokater angivet “inkasso” som arbejdsområde på Advokatnøglen.dk. Dog vurderes det, at flere advokater tilbyder inddrivelse uden at registrere det formelt.Vi vurderer dog, at der er flere advokater, der rent faktisk tilbyder inddrivelse.
Hvad indeholder inddrivelse?
Inddrivelse kan variere og kan tilpasses den enkelte kreditor. Processen spænder fra rykkerskrivelser til den egentlige inkassoproces.
De fleste inddrivelsesforløb starter med en eller flere rykkerskrivelser, med eller uden rykkergebyr. Disse er frivillige for kreditor, men de fleste vælger at sende dem, før den egentlige inddrivelsesproces begynder.
Inddrivelsesprocessen kan også indeholde fysisk fremmøde, telefonopkald, pålæggelse af gebyrer og registrering i et gældsregister som RKI eller Debitorlisten.
Hvordan startes inddrivelses-processen?
Mange vælger at sende rykkerskrivelser før inkasso/inddrivelsesprocessen starter. Rykkerskrivelserne har samme formål som inddrivelsen: at få kreditors penge hjem.
Men før den egentlige inddrivelses-proces kan opstartes, skal der sendes et inkassovarsel. Denne skrivelse til debitor har til formål at varsle om inkasso (inddrivelse).
Inkassovarslet er lovpligtigt i henhold til inkassoloven, og inddrivelsesprocessen må ikke begynde, før inkassovarslet er sendt og en betalingsfrist på 10 dage er givet.
Når inkassovarslet er sendt, og fristen på 10 dage er overskredet, kan inddrivelsen starte med de relevante handlinger, som kreditor eller kreditors inkassofirma finder nødvendige. Disse handlinger skal dog altid være i overensstemmelse med god inkassoskik og øvrig lovgivning.
Få hjælp til inddrivelse med Collectia
Hos Collectia har vi mange års erfaring med inddrivelse for både virksomheder, kommuner og offentlige institutioner.
Vores mangeårige erfaring har gjort os i stand til at udvikle en fleksibel og professionel inddrivelsesplatform, hvor vi kombinerer vores ekspertise med moderne AI-teknologi.
Vores egenudviklede AI, CAI (Collectia Artificial intelligence), hjælper os med at skræddersy det rette forløb til dine sager og dine debitorer.
Hos Collectia har du nem adgang til dine sager og kan følge dem online, når det passer dig.
Kontakt os allerede i dag for en gratis og uforpligtende snak om inddrivelse.
