Inkassofirma – sådan forløber inkasso hos os
I Danmark findes godt 200 små og store inkassofirmaer, der alle sammen kan hjælpe dig med inkasso. Derudover må alle advokater jf. lovgivningen også hjælpe dig med inkasso – det er dog de færreste, der rent faktisk tilbyder denne tjeneste.
Nogle inkassofirmaer har specialiseret sig i visse fordringer (krav), mens andre har et bredere udsnit af små og store klienter, og dermed små og mindre krav.
Ikke to af de mere end 200 inkassofirmaer håndterer inkasso ens. I denne artikel fortæller vi, hvordan inkasso fungerer hos os, og hvilke fordele det giver for dig som kunde.
Inkasso – hvad er det?
Inkasso er en proces for dig, der oplever af et eller flere krav (typisk en faktura) ikke er betalt til tiden, og nu ønsker dette tilgodehavende indkrævet. Grundlæggende set må autoriserede inkassofirmaer, alle advokater og dig selv udføre inkasso, blot du overholder gældende lovgivning inden for rente- og inkassoloven.
I inkassoprocessen har du, dit inkassofirma eller din advokat dermed mulighed for blandt andet at foretage opkald til skyldner (debitor), etablere afdragsordning, tilføje renter, pålægge rykkergebyrer, kompensationsgebyr og i visse tilfælde køre retslig inkasso gennem fogedretten – alt sammen med det formål at få skyldner til at betale dit tilgodehavende.
Hvad kan et inkassofirma gøre for dig?
Grundlæggende er der ikke noget et inkassofirma må gøre, som du ikke selv kan gøre.
Når det er sagt, så er der en lang række fordele ved at gøre brug af et inkassofirma frem for selv at stå for inkassationen.
Der er en lang række krav, regler, tidsfrister og beløbsgrænser, som du skal overholde, når du kører inkasso mod en skyldner. Derudover kan et inkassofirma sikre dig mere tid til at fokusere på det, som du er god til frem for at skulle være i dialog med dine dårlige betalere.
Alt statistik viser også at et brev fra et inkassofirma tages mere alvorligt blandt debitorer, frem for at virksomheden selv sender breve ud.
Prisen for inkasso hos et inkassofirma er typisk forskellige fra inkassofirma til inkassofirma, men typisk foregår det enten ved hjælp af et abonnement, et fast beløb eller en procentdel af det inkasserede beløb, hvis man formår at få beløbet hjem – altså en no cure, no pay løsning.
Hvordan forløber inkasso hos Collectia?
Uanset om du har 1 eller 10.000 sager årligt, kan vi hjælpe dig. Vi hjælper nogle af Danmarks største virksomheder, koncerner og organisationer såvel som den lokale erhvervsdrivende nede på hjørnet.
Netop vores store adspredelse af kunder og sager er en fordel for dig, for vi kender uden tvivl allerede de mulige problematikker, der kan opstå i en sag netop som din.
Collectia er førende i Danmark inden for inkasso, og har udviklet egen inkasso-algoritme, CAI (Collectia Artificial Intelligence, på dansk kunstig intelligens), som sikrer at alle sager tilpasses det helt konkrete forløb og ikke blot er en statisk proces med x-antal handlinger over en vis periode. Ingen kunder, sager eller debitorer er ens, og sådan tror vi på de skal behandles.
Collectia er blandt de inkassofirmaer i Danmark, der er længst fremme inden for digitalisering af hele inkassoforløbet – fra du uploader din inkassosag online – til udbetalingen sker til din netbank.
Collectia er blandt de eneste inkassofirmaer i Danmark, hvor du 100% online kan uploade, følge, kommunikere og afslutte dine sager, når du har tid. Det hele foregår fra vores online platform – nemt og hurtigt.
Gennem vores unikke inkassoalgoritme CAI, tilpasses hver enkelt sag et unikt forløb – så ingen debitorer behandles ens. Det giver en højere løsningsprocent og færre omkostninger for dig.
Et forløb kan med andre ord se meget forskellige ud, afhængig af hvilken sag, debitor og hvilke reaktioner debitor foretager ved hver henvendelse. Men et forløb kan eksempelvis se således ud:
Herefter er der en lang række yderligere muligheder for eventuelt retslige handlinger, opkald, registrering i RKI osv.
Skal vi hjælpe dig?
Collectia har i mere end 150 år hjulpet små og store danske virksomheder med deres inkasso. I dag ser vi os selv om en moderne IT-virksomhed, med speciale i inddrivelse. Et speciale der har sikret millioner af kroner hjem til vores kunder fra deres ubetalte fakturaer.
Vi er autoriseret inkassofirma af Rigspolitiet og beskæftiger i dag 270 ansatte fra vores kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Tyskland.
Ligger du inde med ubetalte fakturaer, som vi skal hjælpe dig med. Så er du velkommen til at kontakte os – vi sidder klar til at hjælpe dig!