Skip to main content
Faktura

Faktura

En faktura er et dokument sendt fra en virksomhed med specifikationer på en købt vare eller ydelse, som der kræves betaling for.

Fakturaen indeholder det købte samt hvilke krav til betalingen der måtte være.

For at en faktura er gyldig, så skal den overholde visse regler. Bliv klogere på reglerne ved fakturering herunder.

Hvad er en faktura?

En faktura bliver i daglig tale ofte også kaldet en regning, som typisk er lavet ved hjælp af et regnskabsprogram. Fakturaen eller regningen kan betegnes som et dokument og en opgørelse over de produkter eller ydelser, der er leveret og som der skal betales for. Fakturaen er med andre ord dokumentation for både debitor og kreditor omkring en handel.

Grundlæggende er der to typer af fakturaer for en virksomhed: en købsfaktura (indgående fakturaer) og en salgsfaktura (udgående faktura). Uanset hvilken type af faktura, der er tale om, så har virksomheder jf. bogføringsloven pligt til overfor SKAT at opbevare alt regnskabsmateriale, herunder fakturaer i 5 år. Private har grundlæggende ingen opbevaringspligt af fakturaer, men det anbefales at opbevare fakturaer som minimum inden for en eventuelt garanti- eller reklamationsperiode.

Fakturaskabelon – hent den gratis

Vi har lavet en fakturaskabelon, som du frit kan download og bruge. Den indeholder alle datapunkter, som du skal bruge. Således er du sikret, at du sender fakturaer ud, der juridisk gyldige.

Faktura-Skabelon-Collectia

Hvilke krav og regler er der til fakturering?

En faktura bliver som nævnt brugt som dokumentation for både køber og sælger, og for at dokumentationen er gyldig, er der visse betingelser, der skal være opfyldt.

Krav til en faktura findes hos SKAT og i bekendtgørelse om merværdiafgift §58 (kapitel 12 “Fakturakrav”) – i daglig tale kaldet momsbekendtgørelsen.

Hvis du som virksomhed benytter regnskabsprogrammerne Billy, Dinero, e-conomic eller Microsoft Dynamics 365 Business Central, kan du som udgangspunkt godt regne med, at dine fakturaer efterlever alle regler og krav, der er til en faktura.

Grundlæggende er der 6 ting der skal være med på en faktura

  • Fakturadato (Fakturaens udstedelsesdato)
  • Et fortløbende fakturanummer (så du kan identificere kravet)
  • Sælgers CVR/CPR nr.
  • Sælgers navn og adresse
  • Mængden, arten, omfanget af det leverede produkt/ydelse
  • Afgiftsgrundlaget (momsgrundlaget)

Des flere oplysninger der fremgår på en regning, jo bedre dokumentation er den for køber, sælger og SKAT.

Forældelse af en faktura

Hvad mange virksomheder desværre ikke er klar over er, at en faktura og dermed dens krav om eventuel inkasso kan forældes.

En faktura forælder i udgangspunktet efter tre år, fra det tidspunkt hvor en sælger kunne have forventet af have sendt sin faktura. Sender en virksomhed med andre ord en faktura et år efter det udførte arbejde, ja så gælder de 3 års forældelse altså i udgangspunktet ikke fra forfaldsdatoen men et år tidligere.

Forældelse af fakturaer er reguleret i forældelsesloven, og i Forældelseslovens § 2 formulerer det således: “forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt”.

Sender du som de fleste andre virksomheder, dine fakturaer efter produktet er leveret eller arbejdet er udført, så gælder forældelsesfristen altså fra forfaldsdatoen på fakturaen.

Ønsker du at forlænge en faktura, hedder det juridisk at afbryde forældelsen. Afbrydelse af forældelsesfristen sker med hjælp fra retten, gennem et skyldnerbrev eller gældsbrev. For opnår du en afbrydelse af forældelsen gennem et gældsbrev, skylderklæring eller med hjælp fra retten, forældelses en faktura i udgangspunktet ikke længere efter 3 år – men 10 år.


Gratis materiale

Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg