Rekvisitus

I ethvert kundeforhold er der to parter: en kunde og en sælger. I bogholderiet og juraen kaldes de to parter ofte for debitor og kreditor. Det samme gælder i et kredit- og låneforhold, hvor parterne ofte kaldes långiver og låntager.

Inden for domstolene bruges termen rekvisitus om den person eller virksomhed, som en fogedsag er rettet mod. Rekvirenten er derimod den person, der ønsker en fogedsag, og dette kan ligeledes være en privatperson eller en virksomhed.

En kunde kan med andre ord gå fra at være debitor i bogholderiet til at blive rekvisitus i en inkassosag i fogedretten.

Ordet rekvisitus anvendes i dag sjældnere, og du vil derfor ofte møde betegnelsen skyldner som alternativ – både hos jurister, advokater, inkassofirmaer og selv i fogedretten.

Hvordan bliver man rekvisitus?

For at blive rekvisitus skal en virksomhed eller en privatperson (rekvirent) anmode om en fogedsag mod vedkommende.

Dette kan eksempelvis ske, hvis rekvirenten tidligere – enten ved egen hjælp (egeninkasso) eller med hjælp fra et inkassofirma eller advokat – har forsøgt at gennemføre en inkassosag uden at opnå betaling eller en aftale herom.

I sådanne tilfælde kan rekvirenten anmode fogedretten om hjælp. Dette kaldes ofte retslig inkasso.

Fogedretten har en række beføjelser, som hverken inkassofirmaer eller kreditorer selv råder over, for eksempel muligheden for at tage udlæg i skyldners aktiver og kræve dem solgt.

De fleste fogedsager handler om manglende betalinger, eksempelvis et fakturakrav. En fogedsag kan dog også dreje sig om andre forhold, som når en lejer ikke har betalt husleje til sin udlejer, og udlejer ønsker fogedens hjælp til at få lejeren udsat af lejemålet.

Endelig kan der være tale om såkaldte umiddelbare fogedforretninger, hvor kravet ikke nødvendigvis handler om et pengebeløb, men eksempelvis om at en rekvirent ønsker aktiver udleveret fra rekvisitus.

Hvad kan fogedretten gøre mod en rekvisitus?

I de fleste tilfælde vil kreditor eller kreditors inkassofirma have forsøgt at gennemføre et udenretligt inkassoforløb, inden debitor bliver til en rekvisitus i fogedretten.

Kreditor og kreditors inkassofirma har ikke mulighed for at tage udlæg i rekvisitus’ ejendele, aktiver eller lignende. Dette er derimod en beføjelse, som fogedretten har.

Derudover kan rekvirenten eller rekvirentens inkassofirma opnå et fundament fra fogedretten over sagen. Dette betyder, at kreditor og kreditors inkassofirma kan afbryde forældelsen, så gælden ikke forældes efter 3 år, men først efter 10 år.