Rykkergebyr
Rykkergebyr er et gebyr, du som kreditor kan pålægge en rykkerskrivelser, når en faktura ikke er betalt. I denne artikel kan du læse om alt det, som du bør vide om rykkergebyr og ikke mindst rykkerskrivelser, hvor gebyret pålægges.
Hvad er et rykkergebyr?
Et rykkergebyr er et gebyr, du som kreditor må pålægge dine rykkerskrivelser / rykkere overfor din debitor. Rykkergebyret kan ses som en kompensation for den manglende betaling og de eventuelt medfølgende omkostninger, du som kreditor har ved at skulle rykke efter betaling. Det er vigtigt at fastslå, at rykkergebyret ikke er direkte tilsvarende et eventuelt tab pga. den manglende betaling, men blot kan ses som en kompensation – dermed ikke at forveksle med kompensationsgebyret.
Regler for rykkergebyr?
Reglerne for rykkergebyrer, finder du i renteloven.
Som privat virksomhed må du jf. Rentelovens §9b maksimum pålægge 100 kr. i rykkergebyr pr. rykkerskrivelse. Dertil må du højst sende 3 rykkerskrivelser per sag, hvor du har inkluderet et rykkergebyr.
Hvis din debitor er en anden privat virksomhed, kan du fravige Rentelovens §9b, og opkræve et højere gebyr gennem almindelige erhvervsaftaler, hvor begge virksomheder har indgået en konkret aftale med andre vilkår for rykkerskrivelser og rykkergebyrer.
Er din kunde derimod en privat debitor, så må dit pålagte rykkergebyr ikke overskride 100 kr. pr. rykkerskrivelse. De 100 kr. i gebyr er inklusiv moms jf. SKAT.
Overholder din virksomhed ikke loven for rykkergebyrer; tidsfrister og gebyrernes størrelse – er din kunde ikke forpligtet til at betale dine pålagte rykkergebyrer.
Eksempel på en rykker – som du kan downloade gratis
Er du en af de få erhvervsdrivende, som ønsker at stå for fakturaopfølgning selv? Specifikt udsendelse af rykkere? Så du heldig. Vi har nemlig udarbejde en rykkerskabelon, som du kan hente ned.
Hvor ofte må jeg sende rykkerskrivelser?
Du må i princippet sende alle de rykkerskrivelser / rykkerbreve / rykkere du vil, men hvis du ønsker at pålægge et rykkergebyr på dine rykkerskrivelser, så er der visse krav du skal overholde.
For at en rykkerskrivelse med et rykkergebyr er gældende, er det et krav at debitor får en betalingsfrist på minimum 10 dage til at betale kravet plus rykkergebyr. Dermed kan du f.eks. sende 3 rykkerskrivelser inklusiv rykkergebyrer over en periode på 30 dage og pålægge 3 x 100 kr. i rykkergebyr.
Der er ingen krav om, at du som kreditor ikke må give debitor en betalingsfrist, der er længere end de 10 dage til at betale dit rykkergebyr. Det må blot ikke være kortere end 10 dage. Vi anbefaler, at du ikke giver længere end 10 dages betalingsfrist, for at minimere tiden mest muligt i rykkerprocessen.
Rykkergebyr er kun en mulighed – ikke et krav
Mange tror desværre at der skal pålægges rykkergebyrer ved udsendelse af rykkerskrivelser, men det er imidlertid ikke korrekt. Pålæggelse af et rykkergebyr er kun en mulighed, som Renteloven giver dig som kreditor. Du er derfor ikke forpligtet til at pålægge et rykkergebyr. Pålægger du ingen yderligere omkostninger på dine rykkerskrivelser, kaldes det i daglig tale ofte for en “venlig reminder” – men har samme formål som en rykkerskrivelse med gebyrer.
Om hvorvidt du ønsker at tilskrive rykkergebyrer på dine udsendte rykkerskrivelser eller ej – er helt op til jer som virksomhed. For at udnytte muligheden som Renteloven giver dig som kreditor, kræver det blot at følgende krav overholdes:
- Maksimum 3 rykkerskrivelser med pålagte rykkergebyrer
- Maksimum 100 kr. i rykkergebyr pr. rykkerskrivelse
- Minimum 10 dage imellem rykkerskrivelser inklusiv rykkergebyr
Debitor har indsigelse
Hvis du modtager en indsigelse fra debitor som svar på dine rykkerskrivelser, så skal denne indsigelse behandles før rykkerproceduren kan fortsætte. Selve indsigelsen betyder ikke at debitor kan frasige sig kravet og rykkerprocessen, men som kreditor er det nødvendigt at behandle indsigelsen før rykkerproceduren kan fortsættes.
Eksempelvis hvis du som kreditor har sendt den første rykkerskrivelse og debitor har gjort indsigelse, så skal denne indsigelse besvares før du kan sende anden rykkerskrivelse.
I nogle tilfælde vil debitor fastholde sin indsigelse selvom du i første omgang har behandlet indsigelsen. Det betyder, at rykkerprocessen bør afsluttes og i stedet behandles som en civil retssag.
Hvad er Collectias anbefaling?
Vores klare anbefaling er, at I som virksomhed fastsætter en klar politik for jeres rykkerprocedure. Det betyder at I på forhånd bør tage stilling til, hvilke rykkerskrivelser i vil udsende, hvornår de skal sendes og hvilke gebyrer i vil pålægge. Det er vigtigt at være konsekvente og overholde jeres interne rykkerprocedure.
Som virksomhed bør I fastslå følgende:
- Hvor hurtigt efter forfaldsdatoen udsendes første rykkerskrivelse?
- Hvor mange rykkerskrivelser udsendes?
- Hvilke rykkerskrivelser pålægges rykkergebyrer?
- Hvor ofte bogføres og tjekkes op på udeståender?
- Er det alle kunder der skal have samme rykkerprocedure?
Vi kan hjælpe med at sikre konsekvente og ensartede rykkerprocedurer, som i sidste ende kan hjælpe virksomheder med bedre likviditet og cash flow.
Rykkergebyr og kompensationsgebyr
Tilbage i 2013 fik danske og europæiske virksomheder mulighed for at pålægge endnu et gebyr i rykkerprocessen – det såkaldte kompensationsgebyr.
Kompensationsgebyret er et gebyr på 310 kroner, der må pålægges alle erhvervskunder der ikke har betalt deres faktura rettidigt.
Kompensationsgebyret må pålægges én gang – og må gerne pålægges en rykkerskrivelse hvor der samtidig pålægges et rykkergebyr.
