Betalingspåkrav

I denne artikel sætter vi fokus på betalingspåkravet. Hvad er formålet med et betalingspåkrav, og hvad kan det gøre for dig, hvis du har udfordringer med kunder, som ikke betaler deres regninger.

Som et professionelt og autoriseret inkassofirma med over 150 års erfaring med fakturaopkrævning og inkasso, har vi udfærdiget og fremsendt utroligt mange betalingspåkrav igennem tiden.

I denne artikel fortæller vi dig alt, som du bør vide omkring betalingspåkrav.

 

Hvad er et betalingspåkrav?

Et betalingspåkrav er en skrivelse, som du kan anvende, hvis en kunde skylder dig eller din virksomhed penge. Har du udfordringer med dårlige betalere, kan man få hjælp fra et inkassofirma eller en inkassoadvokat. Her vil de forsøge at inddrive pengene via fogedretten og en såkaldt forenklet inkassoproces. Forudsætningen for at anvende en forenklet inkassoproces er, at kravet er under 100.000 kr. og man ikke forventer, at kunden vil gøre indsigelse.

 

Hvad skal et betalingspåkrav indeholde?

Blanketten til et betalingspåkrav hentes via domstol.dk. I blanketten er en række felter, som du skal udfylde, før du kan sende betalingspåkravet til fogedretten.

I blanketten bliver du bedt om at oplyse informationer om dig som kreditor og en eventuel repræsentant (advokat, revisor, bogholder, inkassofirma og lignende). Dernæst bliver du bedt om at udfylde informationer om skyldner; navn, adresse, telefonnummer og eventuelt CVR-nummer.

Efter du har udfyldt de generelle oplysninger om debitor og kreditor i kreditforholdet, er det vigtigt, at du nøje får specificeret kravets størrelse; eventuelle pålagte rykkergebyr(er), inkassogebyr og lignende. Du bliver herefter bedt om at lave en kort beskrivelse (sagsfremstilling) af sagens omstændigheder.

Næst skal ud krydse af, hvordan du ønsker sagen skal forløbe, herunder om sagen skal forkyndes, om skyldner har afgivet insolvenserklæring, automatisk igangsættelse af udlæg, hvis skyldner ikke kommer med indsigelser, og om du automatisk ønsker en retssag i civilretten, såfremt skyldner kommer med indsigelser og protester mod dit krav.

Blanketten er i alt på 3 sider, og tager ikke lang tid at udfylde, så længe du har de basale informationer om kravet inden for rækkevidde.

 

Hvad sker der, når jeg har indsendt betalingspåkravet?

Når betalingspåkravet modtages af fogedretten, påbegyndes forenklede inkassoproces. I den forenklede inkassoproces fremlægger fogedretten dit krav til skyldner, som herefter får 14 dage til at komme med sine eventuelle indsigelser.

Gør din kunde ikke indsigelse inden de 14 dages udløb, vil betalingspåkravet have virkning som en dom. Dermed har du bl.a. 10 år forældelsesfrist mod en normal faktura på blot 3 år.

Herefter indkaldes begge parter til fogedretten, hvor det vil være muligt at spørge kunden ind til hans eller hendes økonomiske forhold. Ud fra disse informationer, vil der blive taget en beslutning om at tage udlæg i kundens eventuelle ejendele, få etableret en afdragsordning eller anmode om en fuld indfrielse af gælden.

Det der aftales på mødet, noterer fogedretten.

 

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Har du aldrig udfyldt et betalingspåkrav før, er der et par forhold, som du skal være opmærksom på, inden du går i gang. For det første, skal du være opmærksom på, at betalingspåkravet kun kan bruges ved krav under 100.000 kroner i hovedstol ekskl. renter og sagsomkostninger.

For det andet skal du huske at sende en rykkerskrivelse til kunder, hvor de får en betalingsfrist på mindst 10 dage. Først når de 10 dage er passeret, må du fremsende betalingspåkravet til fogedretten. Ved at udsende en rykkerskrivelse til kunden, kan fogedretten se, at du har forsøgt at inddrive dit udestående.

Hent gratis rykker skabeloner

 

Hvad koster det at indsende et betalingspåkrav?

  • Det koster en retsafgift, som skal betales når du indsender betalingspåkravet
  • Retsafgiften er bestemt af hovedstolens størrelse
  • Vi anbefaler du finder den opdaterede retsafgifts-beregner på Domstolens hjemmeside

 

Brug for hjælp til et betalingspåkrav?

Har du brug for hjælp til inkasso eller måske udarbejdelse af et betalingspåkrav? Så tag endelig fat i os her hos Collectia. Vores mere end 150 års erfaring med gældsinddrivelse og inkasso, har gjort os til en af nordens største og mest erfarne inkassofirmaer. Vi hjælper alle typer og størrelser af virksomheder godt igennem enhver inkassoproces.

Ring til os på 77 30 14 80 eller skriv til os på salg@collectia.dk. Du kan også udfylde formularen nedenfor, så ringer vi til dig hurtigst muligt.

 

    Kontakt mig om: